Det var en tydelig rørt Jakob Ellemann-Jensen, som stod på talerstolen i Jyske Bank Boxen i Herning. Han havde netop takket sin far, Uffe Ellemann-Jensen, for indsatsen for frihed i 1980’erne.
- Selvfølgelig savnede jeg min far dengang. Men jeg forstod godt, at når han igen og igen måtte afsted, så var det, fordi han kæmpede for, at andre skulle have den frihed, vi selv havde, sagde Jakob Ellemann-Jensen i den meget familiære og personlige tale til de delegerede.
Og netop frihed – denne gang anno 2021 – var omdrejningspunktet for landsmødetalen. Her blev talt om frikommuner, frihedsløfte, friplejehjem, friskoler og så videre. Alt med ”fri-” foran var et hit og modtog stor applaus fra de godt 1800 delegerede.
For Jakob Ellemann-Jensen vil være formand for friheden. Han er naturligvis formand for Venstre, men de første to år på posten har været særdeles udfordrende. Der er sket en afskalning af folketingsgruppen – de mest prominente, som har forladt partiet, er Inger Støjberg og Lars Løkke Rasmussen – og en afskalning i meningsmålingerne, hvor Venstre og Jakob Ellemann-Jensen hos flere institutter har fået historisk lav tilslutning.
Den slags begivenheder giver altid høj bølgegang, og derfor har Jakob Ellemann-Jensen brug for at vende tilbage til Venstres liberalistiske fundament: Mere frihed til den enkelte og flere valg. I Venstre oversætter de det til sloganet ”mere frihed – flere muligheder”. Det bliver et mantra, som vi kommer til at høre med stærkere og stærkere røst frem mod det folketingsvalg, der skal være senest i 2023.
Et fokus på klassisk og traditionel liberalistisk politik er næppe dét, der i første omgang kommer til at trække en masse vælgere over midten. En manøvre, som de borgerlige partier har brug for, hvis enten Jakob Ellemann-Jensen eller Søren Pape Poulsen skal gøre sig forhåbninger om at indtage Statsministeriet. Men det er heller ikke Ellemann-Jensens fokus lige på. Han vil have ro på bagsmækken: Partifællerne skal kunne gå en kommunalvalgkamp i møde med velkendte paroler, og med sit liberale fokus sørger han også for at finde en fællesnævner blandt de borgerlige partier.
Casper Dall, politisk redaktørHan vil have ro på bagsmækken: Partifællerne skal kunne gå en kommunalvalgkamp i møde med velkendte paroler, og med sit liberale fokus sørger han også for at finde en fællesnævner blandt de borgerlige partier.
Faktisk var valgmuligheder og frie valg allerede en del af Jakob Ellemann-Jensens ti såkaldte ”principper for en blå platform i Danmark”, som han lancerede i august.
Op til landsmødet har især to emner skabt lidt mumlen i krogene hos Venstre: Ville partiet komme med en landsbrugsaftale, og hvorfor var det nu, at øremærket barsel til fædre skulle omfavnes så kraftigt, har undren fra baglandet lydt. Landbrugsaftalen blev indgået med Venstre (og alle de andre borgerlige partier), og det modtog Venstre-formanden store applaus for. Og hvis en enkelt venstremand eller -kvinde skulle dristige sig til at sige noget om øremærket barsel fra talerstolen, så havde V-toppen aftalt, at det var formanden selv, som straks ville replicere. Der var ingen grund til dårlig stemning, når man nu også skulle fejre partiets 150 års jubilæum.
Selv om Uffe Ellemann-Jensen aldrig blev statsminister, turde sønnike godt sige det højt i talen:
- Når jeg bliver statsminister, skal en borgerlig regering måles på, om Danmark bliver et mere frit samfund med flere muligheder for os alle sammen, lød budskabet fra talerstolen.
Og faktisk kan far og søn få mere til fælles, end de lige regner med. For første gang Uffe Ellemann-Jensen mødte vælgerne efter, at han i juli 1984 overtog formandsposten for Venstre efter Henning Christophersen, gik partiet tilbage. Fra 12,1 procent af vælgerne til 10,5 procent eller fra 22 mandater til 19. Samme skæbne ser ud til at overgå Jakob Ellemann-Jensen, hvis danskerne agter at stemme på valgdagen, som de siger, de gør, når meningsmålingsinstitutterne spørger dem. Det lykkedes faktisk Uffe Ellemann-Jensen at få partiet op på 24 procent af stemmerne ved valget i 1998.
Men det var stadig ikke nok til at indtage statsministerkontoret i Prins Jørgens Gård. Spørgsmålet er, om den yngre Ellemann-Jensen kan løfte partiet på samme måde blandt vælgerne – og ikke mindst konvertere det til indflydelse og ministerposter. Ellers vil han nok lide samme skæbne som sit fædrene ophav og blive udskiftet.
Casper Dall, politisk redaktørSpørgsmålet er, om den yngre Ellemann-Jensen kan løfte partiet på samme måde blandt vælgerne – og ikke mindst konvertere det til indflydelse og ministerposter. Ellers vil han nok lide samme skæbne som sit fædrene ophav og blive udskiftet.
