Annonce
Sådan så Frøken Klokken version 2 ud i virkeligheden. Marianne Germer er navnet bag den stemme, som leverede et præcist klokkeslæt over telefonen indtil i tirsdags. Da havde hendes stemme også været på arbejde siden 1970. Foto: ENIGMA – Museum for post, tele og kommunikation
Danmark

Lyt eller læs: Da Frøken Klokken gik i byen med de unge ingeniører

Nul. Nul-nul. Og nul. Dut. I denne uge tjekkede Frøken Klokken ud. Avisen Danmark er fulgt i hendes spor for at finde mennesket bag den nu begravede telefoniske klokketjeneste. Det lykkedes faktisk at få hende i røret.

Vil du lytte til artiklen i stedet for at læse den? Så klik her og få den læst op

 

Det kan godt være, du bliver skuffet, hvis du kun læser med her for at finde ud af mere om Frøken Klokkens festlige tur i byen med to unge ingeniører og om hendes tømmermænd dagen efter. Så er det sagt.

Du har sikkert allerede hørt, at Frøken Klokken i denne uge blev fyret. Hun sluttede sit lange virke sidst på den sidste dag af november ved med professionel kølighed at sige: Nul. Nul nul. Og nul. Dut.

Du har måske allerede hørt, at det længe er gået ned ad bakke med behovet for Frøken Klokken. Der er ikke mange, der kan finde på at ringe til en telefontjeneste for at finde ud af præcist, hvor viserne står. Ja, en stor del af befolkningen har aldrig hørt om Frøken Klokken før nu, hvor det er slut.

Til dem her et lynkursus: Frøken Klokken er en teletjeneste, hvor en kvindestemme siden 1939 har kunnet oplyse det nøjagtige tidspunkt med ti sekunders interval, når man ringede hende op. TDC lukkede tjenesten ned i denne uge.

Men i den her historie kigger vi først og fremmest på sporene efter Frøken Klokken. Og vi går benhårdt efter at finde menneskene bag stemmen - for dem er der kun to af.  Den første var Anna Sommer-Jensen. Hendes stemme hørte man i 31 år fra 1939 til 1970.

Er der noget jysk?

Inden vi dykker ned i hendes farverige liv, skal vi tilbage til begyndelsen. Den 4. februar 1939 kunne Aftenbladet varsle, at Københavns Telefonselskabs kunder nu kan ringe til klokken. Og bladet beskrev det sådan her: "Tidsmeldermaskinen er forsynet med seks roterende tonefilm-skiver, som ligner grammofonplader".

Pladerne med disse time-, minut og sekundtal var indtalt af Anna Sommer-Jensen i Sverige hos svenske LM Erichson, der havde opfundet vidundermaskinen, som svenskerne allerede kendte under navnet Frøen Ur.

Selvom den danske Frøken Klokken skulle være anonym, så er det tydeligt, at Aftenbladet har mødt hende og beskriver hende som: ”En henrivende dame på 20 år, rødgyldent hår og et dejligt smil”, og ”Hendes stemme er klar, behageligt kultiveret og lyder som en personlig opmærksomhed mod hver enkelt abonnent”.

Den første Frøken Klokken kom til i 1939 og blev i Aftenbladet beskrevet som en henrivende dame på 20 år med rødgyldent hår og et dejligt smil. Foto: ENIGMA – Museum for post, tele og kommunikation

Aftenbladet aner ”et spædt jysk islæt i hendes tonefald”, hvilket Frøken Klokken afviser med et: ”Næ, jeg er skam rigtig københavner”.

Anna Sommer-Jensen var telefonistinde i det daværende KTAS, og der i 1939 indspillede hun 8.640 klokkeslæt med timer, minutter og sekunder, som skulle læses op automatisk af det, der dengang var lidt af en teknisk revolution og en enorm succes.

Alene på det første døgn ringede mere end 50.000 mennesker for at høre, hvad klokken var, og på det første år blev der ringet 11.6 millioner gange til ur-tjenesten.

I 31 år blev pladerne spillet om og om igen, men til sidst gav de op. De befinder sig i dag på museum.

Frøken Klokkens sportsvogn

Den første Frøken Klokken døde 89 år gammel i september 2008, og der blev skrevet flere nekrologer om Anna Edith Sommer-Jensen, som var hendes fulde navn. Her blev det beskrevet, hvordan hun sprang ud som lidt af en society kendis, især efter hun i 1970 blev afløst på klokkeposten og begyndte et aktivt pensionistliv.

Frøken Klokken skulle have vakt stor opmærksomhed, når hun kom kørende i sin vinrøde Buick-sportsvogn i København. Og om sommeren arbejdede hun på det fashionable Hotel d'Angleterre, hvor hun fungerede som en lokal Frøken Klokken, så gæsterne altid kunne få oplyst det korrekte klokkeslæt.

Anna Sommer-Jensen har også inspireret forfatter Gitte Broeng til at skrive romanen "Frøken Klokken" fra 2015. I bogen digter forfatteren videre på den unge telefonistindes møde med teknologien, ingeniørerne og opmærksomheden.

- Den tager udgangspunkt i, da den 19-årige Anna Sommer-Jensen med den gode stemme sammen med to ingeniører fik den opgave at lave optagelserne på en uge hos LM Ericsson i Sverige,  siger Gitte Broeng.

- Det var jo en højteknologisk sensation, og det blev en enormt stor succes. Jeg var fascineret af det med menneske og maskine og af denne her stemme, der var en personificering af tiden, siger hun.

Og i den proces skriver Gitte Broeng om, hvordan sådan en uge kunne være gået, og hvordan det hårde arbejde om dagen blev til festlige byture om natten, som betød, at der var visse tal, Frøken Klokken havde svært ved at udtale næste dag.

Gitte Broengs Frøken Klokken fik fine anmeldelser, og så sent som i onsdags læste hun højt af bogen til et arrangement i Kunsthal Aarhus.

Den sidste Frøken Klokken

Tilbage i virkelighedens verden blev Anna Sommer-Jensen i 1970 afløst af Marianne Germer, og det er hendes stemme, vi har kunnet høre udtale klokkeslættet for TDC indtil i tirsdags. Hun var ligesom sin forgænger ganske ung, da hun blev udvalgt som Frøken Klokken.

Det lykkedes Avisen Danmark at få Marianne Germer i røret, men hun har ikke lyst til at udtale sig og gøre noget ud af, at hun var den sidste Frøken Klokken.

- Jeg kan godt forstå interessen, men ærlig talt, det har jo ikke været nogen stor bedrift af mig. Jeg synes ikke, der er noget at prale af, siger hun over telefonen.

Hun var kun 19 år, da hun blev udvalgt til at være den næste - og sidste - Frøken Klokken. Hun var allerede da ansat på Danmarks Radio som studenterspeaker. Resten af karrieren har hun også været på DR som vært og programmedarbejder på P1 og P3.

Klokken kort

  • TDC lukkede tirsdag tjenestesten Frøken Klokken efter 82 år.
  • Tjenesten var en landvinding, da den blev indført fra Sverige for KTAS’ abonnenter. I takt med telefoncentralernes automatisering kunne hele landet ringe til Frøken Klokken på 0055.
  • I takt med den digitale udvikling og mobilernes indtog har behovet for Frøken Klokken været stødt faldende, og da tjenesten også har et højt strømforbrug, har TDC nu lukket den.
  • To kvinder har lagt stemme til Frøken Klokken. Anna Sommer-Jensen fra 1939 til 1970, hvor hun blev afløst af Marianne Germer.
  • Resterne og de gode historier findes på Enigma - Museum for post, tele og kommunikation i København, som desværre lige nu er lukket på grund af ombygning.

Den del af karrieren synes hun, der er mere grund til at være stolt af. I 2002 modtog hun DR's sprogpris. Udover Marianne Germers perfekte udtale, artikulation og formuleringsevne begrundede radiodirektør Leif Lønsmann valget af hende med hendes klare, tydelige og umisforståelige kommunikation. Langtidsholdbar, kaldte han hende.

Akkurat som institutionen Frøken Klokken har været.

Med til historien hører, at Frøken Klokken sluttede med manér. I november var der næsten 35.000 opkald, hvilket er tre gange så mange som på en normal måned. Og desuden har frøkenen optrådt i stort set alle medier.

Men i denne uge var det så endeligt slut. TDC trak stikket til Frøken Klokken ved midnat den 30. november.

Æret være hendes minde.

Uhh, det blev én af de svære, kan man næsten høre Jørn Hjorting sige, når Frøken Klokken havde udtalt et ulige tal i radioquizzen "De ringer vi spiller". Et lige tal betød et let spørgsmål. Frøken Klokken var på mange måder en del af hverdagen. For eksempel legede komiktrioen Linie 3 med tanken om frøken Klokkens meget lange arbejdsdage, og at hun kommer træt hjem og siger  "nul. Nul sex. Og nul. Dut". Foto: Martin Henrichsen/Ritzau Scanpix
Forsiden netop nu
Danmark

Regeringen varsler lempelser: Her er restriktionerne, som eksperter er klar til at sige farvel til

Erhverv

Tip til virksomheder, der er lamslået over reformaftale: Ansæt en rumæner med et godt netværk

Kultur

Vanvittig diskussion om skuespillere: Kun en jøde må spille jøde, og kun en transkønnet må spille transkønnet

Podcasts

Lyt: Andrew Velarde fra Ejby samler på ting fra Coca-Cola 1:2

Indland

Kunstner tog pengene og vil måske kræve erstatning fra museum

Udland

Oprørsleder dræbt under sammenstød med militæret i Colombia

Udland

Mali beder Danmark om straks at trække soldater hjem

Malis regering har mandag bedt Danmark om straks at trække danske soldater, der bidrager til en franskledet mission i landet, hjem.

Udland

Biden bander for åben mikrofon af journalist i Det Hvide Hus

USA's præsident, Joe Biden, blev mandag fanget af en tændt mikrofon i at bande af en Fox News-journalist i Det Hvide Hus.

Udland

James Webb-teleskopet er fremme ved sin destination i rummet

Rumteleskopet James Webb er nået frem til det sted 1,5 millioner kilometer fra Jorden, hvor det skal i kredsløb.

Danmark

Kommuner tør ikke bygge vindmøller: V og K vil have Folketinget på banen

Danmark

Dall: Messerschmidt skal æde skovsneglen

Indland

Sundhedsstyrelsen lemper anbefaling for isolation

Udland

Bevæbnet mand sårer flere på tysk universitet

Læserbrev

HK: Alt for mange er corona-utrygge, når de er fysisk på arbejde

Erhverv

Medie: 3F-ledelse har kendt til formands dobbeltliv siden december

Kultur For abonnenter

Kathrine Lilleør har besluttet aldrig nogensinde mere at lade en mand farve dagen grå

Debat For abonnenter

Meningsmager Gitte Seeberg: Det skal være nemt at have en elbil, uanset hvor man bor