Annonce
Flere og flere henvisninger til de børnepsykiatriske afdelinger tyder på, at coronaen har gjort mange så  tyndslidte, at de er blevet syge af det, mener fagfolk. Arkiv/modelfoto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Danmark

Corona sender børns tanker i retning af selvskade og selvmord

Børnepsykiatrien har det seneste år oplevet stigende travlhed med 12,5 procent flere henvisninger på et normalt år. Coronaen er en nærliggende forklaring. Udviklingen svarer til erfaringerne i Børns Vilkår, der modtager stribevis af tungsindige henvendelser fra børn.

Coronakrise: Fæle beretninger fylder i stort antal de notater om børns mistrivsel under coronaen, som de frivillige rådgivere i Børns Vilkår har gjort:

- En pige henvender sig, fordi hun er deprimeret, har trang til selvskade. Den sidste måned har det været rigtig slemt. Hun græder hver dag og er bare rigtig ked af det.

- En dreng fortæller, at han længe har haft det svært i skolen og ikke kan tale med sine forældre om det. Var velfungerende indtil for to måneder siden, og derefter er det gået den anden vej.

Det var bare to af mange børns beskrivelser af deres kvaler i den hverdag, coronaen har efterladt dem i, og som de har afleveret anonymt til Børns Vilkår, på telefonlinjen, skriftligt, på chat eller på sms. Der er mange flere, og det bekymrer  Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.

- Jeg kan ikke med sikkerhed sige, at coronaen er årsagen, men det er svært at se en anden sammenhæng. Det skyldes ikke mindst, at henvendelser om mistrivsel nu også kan ses blandt børn, der tidligere har været meget velfungerende, siger han.

Det stemmer overens med en  statistisk særkørsel, som Sundhedsdatastyrelsen har udført for Avisen Danmark. På landsplan viser den en stigning på 12,5 procent i henvisningerne til børnepsykiatriske afdelinger, når man sammenligner antallet af henvisninger i sidste halvår af 2019 med antallet i sidste halvår af 2020.

Travlhed i psykiatrien

Mistrivslen blandt børn handler ikke kun om, at de keder sig i deres eget selskab. En stigning i antallet af henvisninger til børnepsykiatrisk udredning og en stigende aktivitet på de psykiatriske akutafdelinger tyder på, at mange bliver decideret syge af den ensomhed og sociale isolation i hverdagen, der er blevet en konsekvens af coronaen.

- Børn, der før coronaen måske var sårbare, men som havde god gavn af at være sammen med andre børn i skolen eller måske havde en god lærer eller pædagog, har nu fået det så dårligt, at de ikke kan håndtere det. En del af forklaringen kan være det ekstra tryk, som coronaensomheden har sendt ind over dem.

Det siger formanden for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Linda Bramsen, der også er ledende overlæge i Region Nordjylland.


Mange børn kan ikke uden videre vende tilbage og falde ind i det, der var engang. De skal trænes til det sociale fællesskab igen.

Linda Bramsen, fmd. f. Børne og Ungdomspsykiatrisk Selskab


Hun er bekymret for, at den belastning, disse børn får, udvikler sig til en mere blivende og alvorlig tilstand og ender med at være en reel psykisk sygdom.

- Det er allerede sket for en dels vedkommende, og det er noget, vi skal være meget opmærksomme på, siger hun.

Social genoptræning

Over for Sundhedsstyrelsen har hun derfor understreget vigtigheden af at holde ekstraordinært øje med de psykiske senfølger af coronaens mange forskellige måder at have indvirkning på børns hverdag. Ikke mindst, når normaltilstande igen melder sig i samfundet.

- Mange børn kan ikke uden videre vende tilbage og falde ind i det, der var engang. De skal trænes til det sociale fællesskab igen, siger Linda Bramsen.

Flere børn i psykiatrien

I sidste halvår af 2019 blev 7.265 børn under 18 år på landsplan henvist til psykiatrien.

Det tal voksede i sidste halvår af 2020 til 8.196. Det er en stigning på 12,75 procent.

I en sammenligning mellem  3. kvartal 2019 og  3. kvartal 2020 var stigningen på 12,5 procent

I en sammenligning mellem 4. kvartal 2019 og 4. kvartal 2020 var stigningen knap 12,84 procent

Mange er på grund af det manglende fællesskab kommet i tvivl om deres egen sociale muskel, som hun kalder det. Det vil sige børns refleksioner, som de typisk får fra 10-12 års alderen, over hvem de er, og hvordan deres relationer til andre er, og som er med til at udvikle deres identitet hen imod et selvstændigt menneske.

- Dén muskel har de ikke haft fuld mulighed for at udvikle i den lange tid med social isolation, og for nogle er det meget belastende. Det er ofte dem, der normalt klarer sig trods en vis skrøbelighed, men som nu får det skub, der skal til for at skabe angst, fobier, selvskade og spiseforstyrrelser, og som kan få selvmordstanker til at eskalere, siger Linda Bramsen

Tid til tunge tanker

Det er en udvikling af lige præcis den karakter, man konstaterer i Børns Vilkår. Rådgivernes  notater taler igen deres eget sprog:

- Pige henvender sig med bekymring om depression. Hun mangler motivation, har ingen energi, er nedtrykt, kan ikke finde glæde. Har grimme tanker om sig selv.

- Dreng henvender sig, fordi han er træt af livet (...) har ingen venner (...) ønsker nogle gange at dø.

Det var yderligere to - og stadig kun en brøkdel af den samlede mængde triste historier fra børn. Deres beretninger bunker sig op hos Børns Vilkår.

- Der er kommet et ekstra pres på rammen om de skrøbelige børn, for eksempel dem med familiemæssigt og socialt svage ressourcer. Når sådanne børn er uden den sædvanlige kontakt til andre børn og uden de sædvanlige voksenfigurer at læne sig op ad, har de tiden til at sidde med tanker, der udvikler sig til eksempelvis angst og depression. Det er det, vi kan konstatere ud fra det, børn i meget stort antal fortæller om, siger direktøren, Rasmus Kjeldahl

Ny type klientel

Den øgede mængde henvendelser til børnepsykiatrien er mest markant i Nordjylland, i hovedstadsregionen og i Region Sjælland. Jesper Pedersen, der er ledende overlæge i Region Sjælland, fortæller, at en del af den øgede tilstrømning kommer fra børn, som man ikke tidligere så i det psykiatriske system.

- Der er kommet nogle børn, og unge for den sags skyld, der har andre vanskeligheder end det psykiske klientel har. De har hidtil klaret sig med særlig støtte fra skole eller kommunale foranstaltninger; det har holdt hånden under dem. Men nu, da mange af disse kommunale foranstaltninger har været påvirket af coronaindskrænkningerne, reagerer de psykisk. Det mærker vi i psykiatrien, siger Jesper Pedersen.

Geografiske forskelle

Den stigende søgning til børnepsykiatrien er ikke ens overalt. Der er geografiske forskelle, ikke kun fra region til region, mens også inden for de enkelte regioner. For eksempel i Region Syddanmark, hvor man har fire børnepsykiatriske afdelinger - i Esbjerg, Aabenraa, Vejle og Odense.

Samlet set er der tale om en relativ beskeden stigning på fem procent i 2020 i forhold til året år. Men i Odense er stigningen betydeligt større, fortæller Ulla Skov Jørgensen, ledende overlæge hos Børne-og Ungdomspsykiatrisk afdeling Odense:

- Vores egne tal viser en stigning på over 10 procent i 2020 i forhold til året før, altså mere end dobbelt så meget som de samlede tal for hele regionen viser. Om det skyldes corona eller ej, så er der under alle omstændigheder flere børn end tidligere, der har fået problemer at slås med af en karakter, så det bliver en sag for os i børnepsykiatrien, siger hun.


Jo længere væk, man bor fra diverse tilbud, des mindre tilbøjelighed er der til at gribe ud efter dem; det gælder også tilbud om psykiatrisk hjælp.

Theodor Gjerding, fmd. f. Sind Ungdom


Sind Ungdom er en forening, som med fællesskabsakviteter tager sig af sårbare unge mennesker fra 16 år og opefter. Her genkender man billedet af, at coronaen har sparket benene væk under mange. Foreningens formand, Theodor Gjerding, er ikke overrasket. Sådan noget sker, når børn og unge får frataget adgangen til fælleskabet, mener han. De geografiske forskelle kommer heller ikke bag på ham.

- Mange unge studerende får problemer, når deres ellers tryghedsskabende studiemiljøer, som ikke findes i alle byer og områder, ændrer sig så markant, som det er sket. Jeg tror også, at tætheden i hverdagens miljøer spiller en rolle for børn. Og så er det nu en gang sådan, at jo længere væk, man bor fra diverse tilbud, des mindre tilbøjelighed er der til at gribe ud efter dem; det gælder også tilbud om psykiatrisk hjælp, siger Theodor Gjerding.

Tyndslidte

I Børns Vilkår krydser Rasmus Kjeldahl fingre for, at tilværelsen snart kommer så tæt på normal som muligt, ikke mindst i skolesammenhæng. Men det kommer ikke af sig selv, mener han:

- Der skal en målrettet indsats til, så man fanger dem, der er i mistrivsel. Mange børn er tyndslidte og har brug for  støtte, kontakt og nærvær, siger han.

Skulle han løbe tør for argumenter, kan han blot kaste et blik i notaterne om børnenes henvendelser:

- En pige mærker tiltagende ensomhed. Hun har selvkritiske tanker og beskriver vejrtrækningsproblemer pga. angst. Hun vil ikke ligge andre til last, føler sig ikke god nok og har svært ved at tage sig sammen til noget.

- Dreng skriver, han er bange for at miste forældre og dem omkring sig. Han ved ikke, hvad han skal gøre for at føle sig tryg igen.

Det var så endnu to, og vi stopper her. Men der er mange flere.

Symptomer og hjælp

Børns mistrivsel kendes ofte ved symptomer som angst, aggression, koncentrationsbevær, depression, ensomhed, skyldfølelse, fysisk uro, søvnbesvær, spiseforstyrrelser og tanker om selvskade og selvmord.

Børn og unge, der oplever mistrivsel, kan ud over at søge egen læge eller de psykiatriske akutmodtagelser også henvende sig anonymt til Børns Vilkår på børnetelefonen. Nummeret er 116 111, hvortil man også kan sende sms'er.

Det er også muligt at chatte med en rådgiver eller skrive til brevkassen på BørneTelefonens hjemmeside: www.bornetelefonen.dk

Børns Vilkår har også en ForældreTelefon, som er rådgivning til alle forældre og pårørende med  spørgsmål om børn. Telefonnummeret er 35 55 55 57.

Børn og unge, 16 år eller ældre, kan også søge rådgivning hos Sind Ungdom. Der er flere lokale kontaktmuligheder. Nærmere information på foreningens hjemmeside: www.sindungdom.dk

Forsiden netop nu
Danmark

Nu vil kommuner gribe ind overfor Forsvarets forureninger

Indland

Husk det nu - i dag vender mundbindet tilbage: Sådan er reglerne

Danmark

Forsvaret undlod at dele viden om forureninger med tilsyn: - Det er uetisk og uansvarligt

Podcasts

Lyt: Døden ville ikke give slip, men 69-årige Bodil klagede aldrig

Danmark

Se Danmark: De blå Kugler hopper i vandet året rundt

Danmark For abonnenter

Flere lande siger nej: Kaniner skal ikke længere lide for skønheden

Indland

Odense-skole lukker midlertidigt efter fund af ukendt coronavariant

Odense: Rasmus Rask Skolen i Odense er lukket, fordi der er fundet smitte med en coronavariant.

Indland

Dokumentar: TV 2-vært tilbudt fast job hvis hun ville have sex

Den mangeårige TV 2-vært Janni Pedersen er en af de kvinder, der optræder med sin historie om uønskede seksuelle tilnærmelser i en dokumentar om en usund kultur med seksuelle undertoner på tv-stationen.

Kultur

Sonja Oppenhagen: - Kunst er lige så vigtigt som den vitaminpille, man skal have hver morgen

Fra snoreloftet kunne hun se ned på Gamle Scene og lade sig fortrylle af skuespillerne, operasangerne eller balletdanserne under sig. Allerede som barn blev Sonja Oppenhagen draget af de store dramaer, de store følelser i sangene og magien i de næsten svævende dansere.

Danmark

Eksperter giver kras kritik af Meta: 'Det er på tide at regulere dem'

Danmark

Populært at pode: - Vi bliver lagt ned med ansøgninger

Indland

SSI: To i Danmark er bekræftet smittet med ny coronavariant

Indland

De første børn under 12 år har fået vaccinestik mod corona

Debat For abonnenter

Meningsmager Christian Have: Vi skal løse kommunikationskrisen, før vi kan løse klimakrisen

Erhverv

Nissan investerer over 100 milliarder i sats på elbiler

Kultur

Volbeats dyrker skæve karakterer: Ny sang fortæller om en svensk heksebrænding

Debat

Debat: Venstre og Konservative har hovedet fuld af A-kraft