COOP vil have leverandører til at ændre ægpraksis - men du får ikke andre æg på hylderne

Dyrevelfærd: I sidste uge afviste landmændenes brancheorganisation Landbrug & Fødevarer at stille krav til deres ægproducenter om at ændre metoder nu og her, så æglæggende høner ikke får brud på brystbenet, når de skal lægge mange og store æg.

"Vi kan ikke agere ud fra formodninger og teorier. Forskerne peger på mulige årsager, og det er ikke nok til, at vi går ud og laver produktionen om," lød argumentet fra branchen til Avisen Danmark.

Landbruget har ellers selv været med til at sætte forskningen i gang for at kortlægge omfanget, der anslår, at 85 procent af alle æglæggende høner får brud uanset staldtype. I stedet vil man i et nyt forskningsprojekt undersøge, hvad der konkret kan gøres ude ved bønderne.

Imidlertid ville dagligvaregiganten Coop straks gå i dialog med sine leverandører, og det har man nu været, skriver koncernen i en pressemeddelelse. Men der er ikke æg på vej til hylderne, som kommer fra høner uden brud, forklarer Thomas Roland, der er CSR-chef hos Coop.

- Vi har hørt leverandørerne, om de kan forsøge sig med at ændre lysforhold og fodersammensætning, som forskerne bag undersøgelsen har foreslået, der kan iværksættes nu, mens vi venter på den langsigtede løsning med at få ændret avlen, siger CSR-chefen.

Her har Coops økologiske leverandør Dueholm meldt ind, at man fra næste kuld vil forsøge sig med metoderne, der måske kan få hønerne til at sove lidt mere frem for at spise, ligesom de angiveligt kan fodres anderledes, så de udskyder æglægningsprocessen og i stedet vokser sig mere robuste før første æg lægges.

Alligevel er der ikke nye produkter på vej til køledisken, for de første leveringer fra de nye Dueholm-kuld bliver ikke markedsført anderledes.

- Vi fortsætter med at sælge de æg, som vi gør nu, ligesom vi beholder vores dyrevelfærdsmærker. Der er ikke sådan, at bare fordi, der kommer ny forskning, så ændrer vi på vores varer. Derfor får de nye Dueholm-æg fra de nye kuld heller ikke deres egen mærkning, en anden bakke eller en anden pris, siger Thomas Roland.

Forsigtigheden skyldes manglende viden, forklarer CSR-chefen.

- Det her er et fælles problem, hvor ingen gør det bedre end andre. Og når vi rådfører os med producenter og eksperter, er de bange for, at hønerne risikerer andre velfærdsproblemer som stress og hakkeri, hvis der ændres for drastisk på dagligdagen i stalden uden videre, siger Thomas Roland.

Det er heller ikke sikkert, at metoderne med andre lysforhold og fodringsinitiativer bærer frugt med sig.

- Vi ved ikke, om det virker hos alle typer af høner og hvor meget, det rykker, men selvfølgelig skal vi ændre lidt, hvis vi kan det ad den her vej. Men i sidste ende ved vi først, om hønerne brækker færre brystben ved de her metoder, når de efter to år slagtes og kan obduceres, siger Thomas Roland.

Den økologiske leverandør Dueholm står for lidt under halvdelen af de æg, som sælges i Coop. Det betyder dog ikke, at de andre leverandører sidder på hænderne, slår Thomas Roland fast.

- Vi er fortsat i god dialog med vores anden leverandør, for jeg har fuld respekt for, at man venter på en viden, der kan afgøre, om de her tiltag virker eller ej, når det er levende dyr, det handler om.

Avisen Danmark har derfor forhørt sig hos Danæg, som leverer en anden salgsbasker i Coops butikker, nemlig skrabeæg fra høner, der går indendørs. Danæg bekræfter dialogen med butikskæden, men henviser til Sektorchef for Danske Æg, Jørgen Nyberg Larsen, for et svar.

- Jeg fik først at vide mandag aften, at Dueholm havde meldt tilbage. Men jeg kan sige, at vi faktisk er i gang, og at to producenter hos Danske Æg med flere tusinde høner allerede er startet op med nogle af forskernes metoder, siger Jørgen Nyberg Larsen.

Sektorchefen tilføjer, at man derudover den kommende uge samler 20 høner ind fra 25 forskellige besætninger, der de seneste par år har lagt mindre æg. Det sker som en slags foreløbig stikprøvekontrol, hvorefter hønerne bliver overleveret til obduktion hos Københavns Universitet.

- Men vi er meget forsigtige på det her område, for vi er bange for at gøre velfærden værre ved at prøve os frem, hvor hønerne som modreaktion begynder på fjerpilning og kannibalisme. Og det er derfor, vi ønsker mere forskning først. Men jeg kan bekræfte, at vi sætter ting i værk, men under alle omstændigheder får du ingen resultater i morgen, siger Jørgen Nyberg Larsen.

Han anslår, at branchen måske til jul næste år kan ane, om der er sket en ændring hos udvalgte høner eller ej.