Annonce
Martin Mogensen vil gerne bidrage til, at der ryger mindre kvælstof i vores vandmiljø. For cirka tre år siden anlagde han sammen med Aarhus Universitet en lille sø, der som mini-vådområde trækker 50 procent af kvælstoffet ud af det vand, der løber igennem fra de omkringliggende marker. Foto: Morten Pape
Danmark

Bundet på hænder og fødder: Krav om mindre kvælstof tager pusten fra landmænd

Landbruget skal betale prisen for et bedre vandmiljø. Det er eksperter enige om, og det fremgår af regeringens nye landbrugsudspil. Men landmand Martin Mogensen efterlyser flere veje til at mindske sin forurening, ellers skal han grave dybt for at overleve.

Landbrug og natur: Gule, bølgende rapsmarker rammer mit synsfelt.

Og ligesom blade på togskinner kan komme bag på DSB, mærker jeg en fornyet glæde over det klassisk tegn på, at sommeren er på vej.

Jeg er på landmandens hjemmebane, herregården Lillerup ved Sattrup nord for Horsens, hvor Martin Mogensen sammen med to andre ejere driver landbrugsvirksomheden Go-Gris.

Fordelt på syv ejendomme indenfor en radius af 10 kilometer produceres der 30.000 slagtesvin, mens knap 1000 hektar jord med planteavl primært sikrer foder til grisene.


Yderligere krav på marken, hvor jeg laver mit foder og mit overskud, vil binde os på hænder og fødder, og derfor er min personlige holdning, at regeringen må beslutte sig for, hvad de vil med dansk landbrug

Martin Mogensen, medejer af Go-Gris


Det er markerne, som han står for i virksomheden, det hele handler om i dag. For når landmanden skal lave godt foder til dyrene, så de vokser optimalt, bruger han gødning til planterne på markerne. Det er en central del af dansk landbrug, som fylder 60 procent af Danmarks areal.

I gødning er der kvælstof og fosfor, og selv om planter labber stofferne i sig, er de et knap så fedt bekendtskab, hvis de ender i vores vandmiljø. Det ødelægger den såkaldte gode økologiske tilstand til skade for dyreliv og biodiversitet, mens det betyder grumset og ildelugtende badevand i søer og så slider det på vores grundvand.

Vi er langt fra mål

Desværre er det landbrugets lod, når det dyrker så mange jorde, som det gør. Desuden har dræning af markerne givet stofferne fra gødningen en motorvej til vandmiljøet, mener forskere. Hvor meget der fosser ud i vores vandløb, søer og kystvand kommer dog an på geografisk placering.

- Samlet kommer 70 procent af det overskydende kvælstof i vandmiljøet fra landbruget. 10 procent kommer fra spildevand, mens de sidste 20 procent kommer fra såkaldte baggrundsbidrag som skov, hede og fra luften, siger Brian Kronvang, der er professor på Aarhus Universitet.

Det er Aarhus Universitet, der holder øje med mængden af kvælstof, som finder vej til vores vand. Det nyeste overvågningstal siger 55.000 ton kvælstof, og det er langt fra "god økologisk tilstand", som vi i EU's vandrammedirektiv har forpligtet os til at nå i 2027. For forskerne siger, vi så skal ned på 36.600 ton. Et tal, som landbruget i øvrigt er fagligt uenigt i.

I 40 år har Danmark haft såkaldte vandhandlingsplaner, som skal sikre os renere vand. Det har sat normer for, hvordan landmænd må gøre. Og det har haft effekt.

- Siden midt 80'erne og op til 2005 har dansk landbrug halveret deres udledning af kvælstof, fordi landmændene er blevet verdensmestre i at anvende kvælstoffet i deres husdyrgødning og især i gyllen, siger professor Brian Kronvang.

Vil standse udledning

Tilbage ved herregården Lillerup, er Martin Mogensen godt klar over, at han og resten af erhvervet udleder for meget kvælstof.

- Vi tager kvælstofprøver af alt vores gylle for at have en så præcis gødningstildeling som muligt. Vi skal og vil også gerne blive endnu bedre, for det koster os penge at bruge for meget kvælstof, så vi har absolut ingen gevinst ved, at det render ud i vandmiljøet, siger Martin Mogensen.

Kvælstof og landbruget

Landbrugets overskydende kvælstof fra gødning ender i vandmiljøet til skade for dyreliv, biodiversitet og grundvand. 70 procent af udledningen til vandmiljøet kommer fra landbruget, anslår Aarhus Universitet.

Danmark har i form af EU's vandrammedirektiv forpligtet sig til at nå en såkaldt god økologisk tilstand i 2027. Aarhus Universitet har vurderet, at det betyder 36.600 ton kvælstof årligt. Lige nu er niveauet 55.000 ton.

Regeringen vil i sit landbrugsudspil hente 6500 ton kvælstof via virkemidler på marken som eksempelvis efterafgrøder, energiafgrøder og lavere gødningskvoter. Det er yderligere 3000 ton end nu, mens 3900 ton skal findes via kollektive virkemidler såsom vådområder og skovrejsning.

Udover at føre kontrol med, at kvælstoffet fra gyllen går til planterne og ikke ryger videre ud i vandløb, har landbrugsvirksomheden anlagt en sø i samarbejde med Aarhus Universitet. Den kan som et vådområde trække 50 procent af kvælstoffet ud af det vand, der løber igennem fra de omkringliggende marker.

- Vi vil gerne bidrage så meget som muligt til det her, og derfor er vi også hoppet på alle virkemidler, når vi har haft mulighed for det, siger landmanden.

Øget regulering

Et andet initiativ er "efterafgrøder", som kan sås i eller efter høst af en hovedafgrøde såsom korn. Efterafgrøder kan optage og fastholde overskydende kvælstof fra de gødede marker, og er altså med til at bremse stoffernes videre færd og kan gemme næring til næste omgang planter.

Efterafgrøder blev især kendt, da Landbrugspakken i 2016 betød, at landbruget skulle opsamle mere kvælstof. Landmanden skal selv sørge for, at tiltag som efterafgrøder sættes i værk. I 2021 lyder kravet på 3500 ton kvælstof ad den vej, hvilket for Go-Gris fordrer til efterafgrøder på 30 procent af dens marker. Det er indtil videre lykkedes.

- Vi har haft meget mere vårsæd (kornsorter, der sås om foråret, red.) end nødvendigt, og alt det, har vi sået efterafgrøder i, og på den måde er vi kommet om ved det, siger Martin Mogensen.

Men for landmænd med meget vintersæd, altså kornsorter, som sås om efteråret, kan det være et puslespil at få markplanen til at give mening, når efterafgrøder også skal til.

Imidlertid vil regeringen i sit nye udspil hente yderligere 3000 ton kvælstof via tiltag på marken, som kan være efterafgrøder, braklægning eller brug af mindre gødning. For Go-Gris betyder det godt og vel dobbelt så mange efterafgrøder.

- Hvis regeringen holder fast i dens plan, så har vi behov for andre virkemidler, end dem de peger på nu, ellers går det ud over både min faglighed og min bundlinje, siger Martin Mogensen.

Det er meget forskelligt, hvordan landmænd skal bidrage til at fjerne overskydende kvælstof med blandt andet efterafgrøder. Sådan fordeler kravet sig på Danmarkskortet i 2021. Kilde: Landbrugsstyrelsen

Og landmanden står ikke alene. Forslaget har høstet voldsom kritik fra brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer og de blå partier. De frygter for erhvervets overlevelse.

- Hvis man vil hente de 3000 ton fra dyrkningsfladen, som det ser ud nu, så presser det landbruget, og så er det lige meget, om det er via efterafgrøder, nedsatte kvoter eller andet. Derfor ønsker vi langt flere ton hentet i de kollektive virkemidler, siger Troels Toft, der er sektordirektør for planter hos Seges, der er Landbrug & Fødevarers videnscenter.

Farvel til 400.000 ha

Intet er dog fastlagt eller besluttet, før udspillet er forhandlet på plads. Dog forstår Brian Jacobsen frustrationen. Han er lektor i miljøøkonomi på Københavns Universitet og kigger på de økonomiske konsekvenser af udspillet.

- Det her er ikke let, men det er heller ikke umuligt. Nogle steder er der plads til at have flere efterafgrøder, men på Horsens-egnen (hos Martin Mogensen, red.), har man svin, lerjord og vintersæd, og det er kun logisk, at landmænd der, synes, det ser svært ud, siger han.

Lektoren kan endnu ikke sige, hvad det vil koste i kroner i ører, men at der vil være stor forskel på, hvordan det rammer fra landsdel til landsdel, understreger han.

Hvis man spørger Stiig Markager, der er professor på Aarhus Universitet, og som har været med til at beregne det danske måltal på 36.600 ton, må landbruget se alvoren i øjnene.

Martin Mogensen har i mange år fået efterafgrøder ind i markplanen, så han har opfyldt kravet i den nuværende regulering. Men hvis kravet fordobles går det ud over både bundlinje og faglighed, mener han. Foto: Morten Pape

- Landbruget må indse, at måltallet kræver en dramatisk omlægning af dansk landbrug, hvor vi skal stoppe med at dyrke 15 procent af arealet og udtage 400.000 hektar som minimum, siger han.

Stiig Markager påpeger i samme ombæring, at man glemmer den samfundsøkonomiske gevinst ved et bedre vandmiljø, da det vil øge indtjeningsmuligheden for blå turisme med fiskeri og bedre badevand.

Parkerede muligheder

Inden vi nedlægger dele af landbruget, medgiver Brian Kronvang fra Aarhus Universitet, at der bør hentes flere ton via kollektive virkemidler og ikke via tiltag som efterafgrøder.

Universitet har i forbindelse med kvælstofopgørelserne nemlig udarbejdet et bredt katalog over virkemidler, der kan mindske udledningen. Et katalog, ministeriet selv har bestilt.

- Efterafgrøder er et virkemiddel regeringen kender og ved, der virker her og nu. Men jeg er forundret over, at flere ton ikke er fordelt mere på de andre virkemidler, for de er langt mere effektive end efterafgrøder - og er heller ikke følsomme overfor vejret, siger han.

I landbrugsudspillet skal kollektive virkemidler "kun" hente 3900 ton kvælstof, altså 37 procent af de nuværende ton, regeringen har fremlagt skal fjernes.

- Det er noget med, at det tager lang tid at få nye virkemidler ind i vores IT-systemer, men når vi ved, de virker bedre, landmænd gerne vil bruge dem, og vi har arbejdet på at finde dem, så er jeg faktisk skuffet over, de bare bliver parkeret, siger Brian Kronvang.

Seges-direktør Troels Toft følger trop.

- Ministeriet og Landbrugsstyrelsen bør i højere grad bruge deres krudt på at få sagsbehandlingen og kontrollen af de kollektive virkemidler til at virke bedre end i dag. Landmænd står i kø for at etablere vådområder og skovrejsning, men de stoppes gang på gang af tekniske hindringer og bøvl med sagsbehandlingen, siger han.

Må sende et signal

Ligegyldigt hvad politikerne ender med at pege på, ser det skidt ud.

- Det er svært at se, hvordan vi når målet om 36.600 ton kvælstof i 2027, og det er det også for andre EU-lande. Det oplagte er at udsætte det, men hvis EU skal acceptere det, er vi nødt til at se  kollektive virkemidler, som tager tid at få på plads, understreger lektoren.

Tilbage står Martin Mogensen og kan ikke andet end at vente på sin skæbne.

- Altså vi må jo arbejde med det, vi har for nu, men yderligere krav på marken, hvor jeg laver mit foder og mit overskud, vil binde os på hænder og fødder, og derfor er min personlige holdning, at regeringen må beslutte sig for, hvad de vil med dansk landbrug, slutter han.

Avisen Danmark ville gerne have spurgt fødevare- og landbrugsminister Rasmus Prehn (S) om, hvordan han ser landbrug og kvælstofkrav gå hånd i hånd, men han har ikke haft mulighed for at give interview inden deadline.