x
Annonce
Danmark

Bestseller i brev til alle udlejere: Vi stopper med at betale husleje

Bestseller med hovedkontor i Aarhus har fyret 750 medarbejdere og sendt 2400 medarbejdere hjem. Foto: Axel Schütt
Bestseller skriver i et brev til alle deres udlejere, at virksomheden stopper sin betaling af husleje.

Holstebro: Tirsdag dukkede et brev op i Hanne Klausens indbakke. Afsenderen var Bestseller, der af Hanne Klausen lejer Nørregade 4 på en af byens bedste placeringer.

Hanne Klausen har naturligvis fulgt med i nyhederne. Hun havde set, hvordan tøjkoncernen havde fyret 750 personer og havde sendt yderligere mere end 2000 ansatte hjem på grund af nedlukningen.

Men hun blev alligevel chokeret, da hun læste brevet, der er underskrevet af Bestsellers økonomidirektør, Thomas Børglum Jensen.

"På grund af lukning af storcentre, kritiske tab af omsætning for de enkelte butikker, og for at bakke op om myndighedernes anbefalinger, samt beskytte vore medarbejdere og kunder, har vi valgt at lukke vores fysiske butikker indtil videre. Derfor ser vi os nødsaget til at standse huslejebetalingerne foreløbigt."

Hanne Klausens første reaktion var:

- Kan man bare det?

Den næste var:

- Jamen jeg har et realkreditlån, som jeg troligt skal afdrage på, siger hun.

Hanne Klausen er skuffet over Bestseller, der som alle andre virksomheder i statens hjælpepakker er blevet stillet i udsigt, at de kan få hjælp til faste udgifter herunder husleje.

- Jeg har bare fået et brev. De har ikke engang forsøgt at ringe til mig, fortæller Hanne Klausen.

Men du har vel også mulighed for at få hjælp via hjælpepakkerne?

- Det ved jeg ikke, om jeg har. Jeg skal have fat i min revisor, siger Hanne Klausen, der erkender, at mange har det vanskeligt i disse tider.

Annonce
- Hvis jeg boede i en lejelejlighed og mistede mit arbejde, så kunne jeg da ikke bare skrive og meddele boligforeningen, at nu vil jeg ikke betale husleje, siger Hanne Klausen, der ejer bygningen hvor Bestseller har lejet sig ind. Foto: Morten Strægaard

Vi ønsker dialog

I brevet, som redaktionen er i besiddelse af, skriver Bestseller "Ingen kender tidshorisonten for den svære situation, som vi pt. befinder os i, og vi kan desværre derfor heller ikke sætte en udløbsdato på overnævnte".

- Hvis jeg boede i en lejelejlighed og mistede mit arbejde, så kunne jeg da ikke bare skrive og meddele boligforeningen, at nu vil jeg ikke betale husleje, siger Hanne Klausen.

Hun fortæller, at Bestseller i januar opsagde lejemålet, som de flytter ud af til august.

- Det er helt fair. Jeg har ikke noget horn i siden på Bestseller. Jeg har bare svært ved at forstå, at man kan stoppe med at betale huslejen fra den ene dag til den anden.

Bestsellers økonomidirektør Thomas Børglum Jensen skriver i et skriftligt svar til Dagbladet Holstebro Struer:

- Vi forstår nødvendigheden af, at verden er blevet lukket ned af myndigheder verden over, og at folkesundheden kommer først. Men effekten af den nedlukning giver både os og vores samarbejdspartnere meget store vanskeligheder økonomisk. Da hjælpepakker i forhold huslejebetaling og faste udgifter endnu ikke er implementeret, ønsker vi en dialog med vores udlejere om betalingen i den kommende periode, hvor butikkerne er lukkede, og vi har forsøgt at kontakte alle dem, vi kunne nå, telefonisk i håbet om at få den dialog. Vi har betalt huslejer for marts - også selvom butikkerne er lukkede. I forhold til den konkrete butik i Holstebro, opsagde vi lejemålet tilbage i januar før krisen med seks måneders varsel, og vi arbejder på at finde en løsning med alle udlejere i denne svære situation.

_

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Debat: Medier skal have hjælp til at løfte deres opgave

For private publicistiske medier er det langt fra ideelt at skulle bede regeringen om økonomisk støtte. Det er ikke desto mindre, hvad vi som samlet mediebranche er nødt til at gøre nu, medmindre vi skal sende journalisterne hjem og dermed svigte vores samfundsansvar. I mediebranchen er vi dybt taknemmelige for, at regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter har været hurtige til at forhandle corona-hjælpepakker på plads for erhvervslivet. Mange virksomheder benytter sig allerede af disse ordninger, og det er fuldstændig afgørende for dansk økonomi. Desværre befinder medierne sig i en vanskelig situation, der gør, at vi kun i meget ringe omfang kan benytte os af de eksisterende hjælpepakker. For danske medier har nedlukningen af samfundet medført et drastisk fald i annonceindtægterne. Mange medier rapporterer, at de i forhold til andet kvartal sidste år forventer at se et fald i annonceindtægterne på over 50-60 procent, og vi ser, at medier er nødt til at afskedige medarbejdere og helt lukke eller sammenlægge ugeaviser. Samtidig står medierne over for den vigtigste oplysningsopgave i årtier og løfter et enormt ansvar. De er sat i verden for at opfylde deres publicistiske mission: at oplyse borgerne og understøtte demokrati og sammenhængskraft. Og det er der mere brug for nu end nogensinde. Derfor foreslår vi en hjælpepakke, der tilgodeser alle mediegrupper (dagblade, ugeaviser, special- og fagmedier samt kommercielle radioer og magasiner) på lige vilkår i en tid, hvor der netop er brug for sammenhængskraft i det danske medielandskab. Regeringens trepartsaftale om lønkompensation dækker 75 procent af lønnen til medarbejdere, som virksomheder vælger at sende hjem. Det er en god løsning for store dele af dansk erhvervsliv. For langt de fleste medier er det dog ikke en reel mulighed at sende medarbejderne hjem. De private danske medier bestræber sig i disse dage på i døgndrift at oplyse borgerne om den kritiske situation, vi som samfund står i. De formidler vigtig information fra de offentlige myndigheder og stille faktabaseret journalistik til rådighed for borgerne. Det arbejde er kritisk i den situation, vi som samfund befinder os i lige nu, hvor ingen har et fuldt overblik over coronaens konsekvenser for både den enkelte og for samfundet som helhed. Trepartsaftalen (lønkompensationsordningen) er en af de hjælpepakker, som regeringen med opbakning fra alle Folketingets partier har vedtaget for at imødekomme det nødstedte erhvervsliv. Derudover er der hjælpepakken til særligt hårdt ramte virksomheder, hvor staten kompenserer faste omkostninger, hvis virksomheden har et indtægtstab på mere end 40 procent. Desværre yder denne pakke heller ikke megen hjælp til medierne. Omkostningsstrukturen i mediebranchen er sådan sat sammen, at dækningen af faste omkostninger vil blive meget begrænset, da disse omkostninger kun udgør minimale andele af mediernes omkostninger. Vareforbrug, som for alle medier fortsætter uden besparelser, da medierne fortsat udkommer, og personaleomkostninger fylder størstedelen af omkostningsmassen for alle i branchen. Selv nu, hvor mediebranchen lider massive økonomiske tab, er blikket rettet mod vores publicistiske mission. Det er vigtigt netop i den krise, vi som samfund står i, hvad danskerne da også giver udtryk for i en ny Megafon-undersøgelse, som TrygFonden står bag. Her giver danskerne udtryk for, at de har stor tillid til de ”klassiske” medier, mens Facebook og Twitter scorer meget lavt. I vores egen optik har coronakrisen da også gjort faktabaseret journalistik vigtigere end nogensinde før. Spørgsmålet er derfor, om det er nu, at vi skal risikere, at medierne må sende journalister og andre medarbejdere hjem? Danske Medier foreslår, at der iværksættes en midlertidig hjælpepakke, der løber fra den 9. marts – 9. juni 2020. Hjælpepakken skal omfatte medier, der har oplevet et fald i annonceindtægterne på mere end 20 procent i forhold til samme periode i 2019. Hvis mediet har oplevet at tab af annonceindtægter på mere end 20 procent, får mediet kompensation fra staten for 80 procent af de tabte annonceindtægter over 20 procent. Med denne model tager vi højde for, at hele mediebranchen er ramt, og alle publicistiske medier skal kunne have adgang til hjælpepakken. Alle opfylder en afgørende samfundsopgave i disse tider, og det ville være ulykkeligt, hvis situationen udløste en opslidende debat om konkurrenceforvridning medierne imellem – og endnu værre: at der blev skabt usikkerhed i forhold til EU's statsstøtteregler. Alle publicistiske medier, lokale, regionale som nationale har brug for, at de kan stole trygt på ordningen. Med denne model tager vi også højde for, at mediebranchen længe har været presset på netop annonceindtægterne som følge af særligt Facebook og Googles indhug i det danske annoncemarked. Derfor modtager medierne ingen støtte ved et fald i annonceindtægterne på under 20 procent, samtidig med at de selv skal dække de første 20 procent af indtægtstabet. En sådan målrettet støtte kan afværge, at danske medier ser sig nødsaget til at gøre brug af den nuværende lønkompensationsordning og sende journalister hjem – eller afskedige dem, hvilket vi desværre allerede har været vidner til. Og den kan sikre, at vi også på den anden side af coronakrisen har bredden og kvaliteten i dansk journalistik i behold.

Annonce