Annonce
Hvordan ser Storbritannien ud på bunden af samfundet, hvor inflation, pandemi og brexit har betydet, at flere og flere glider ud i reel fattigdom? 23-årige Britney og hendes halvandenårige søns overlevelse afhænger af suppekøkkener - selv om hun arbejder som ekspedient i en sportsforretning. I denne artikel kan du møde hende samt flere andre briter i nød i Accrington og Sunderland. Foto: Emil Jørgensen
Danmark

Avisen Danmark møder englændere på bunden af det britiske samfund: Vil du fryse eller sulte - heat or eat?

Landet har flere suppekøkkener end McDonald's-restauranter. Tæt på en fjerdedel af befolkningen lever i relativ fattigdom, og millioner af børn går sultne i seng. Det lyder som et uland, men er England. Oplev de hårdeste arbejderkvarterer - hvor brexit blev solgt som løsningen på armoden - når Emil Jørgensen besøger Accrington og Sunderland.

Storbritannien: Hvad ville du vælge, hvis du enten skulle slukke for varmen eller undvære aftensmaden?

For kvinden over for mig er spørgsmålet reelt. Hendes blik er rettet mod bordet, underlæben dirrer, og bag de lange, kunstige vipper kæmper øjnene for at holde tårerne tilbage. Britney skammer sig over sin situation. Og lyden fra den Youtube-tegnefilm, som hendes halvandenårige søn sidder i en barnevogn og lader sig distrahere af, får øjeblikket til at føles uendeligt.

- See, see, see, one, two three, synger en orange dukke ved navn Pancake Manor i videoen.

Med sin finger fjerner Britney en løssluppen dråbe fra øjenkrogen. Så svarer hun lavmælt:

- Der er dage, hvor jeg slet ikke spiser.

Hendes stemme knækker.

- Men min søn mangler aldrig noget. Det er bizart, at folk tror, at fattige er ligeglade med deres børn. At man snylter eller misbruger. Vi er helt almindelige, hårdtarbejdende mennesker.

Britney tjener 80 kroner i timen hos Sports Direct. Hendes samlede indtægter fra løn og offentlig støtte (Universal Credit) er 8000 kroner om måneden. For dem skal hun betale husleje, boligskat, mad, varme, vand, elektricitet, tøj og medicin, og det går ikke op, siger hun. Foto: Emil Jørgensen

Britney er 23 år og bor i byen Accrington i det nordvestlige England. Vi sidder i en frokoststue hos den lokale hjælpeorganisation Maundy Relief Agency - et sted, hun aldrig havde troet, hun ville få brug for. Hendes far er skraldemand, moren er kassedame, og som datter af en arbejderklassefamilie har Britney selv arbejdet siden konfirmationsalderen. For tiden er hun ekspedient i butikken Sports Direct, mens sønnens far - som hun ikke bor sammen med - passer grønsværen i den lokale fodboldklub.

Alligevel kan de ikke få enderne til at mødes. Regninger for barnets allergimedicin, rekordhøj inflation og coronasygdom har mørbanket Britneys økonomi. Og hun er langtfra den eneste, som føler fattigdommens tag.

23 procent af Storbritanniens befolkning lever i relativ fattigdom. Mere end 2,5 millioner britiske børn bor i husstande med mangel på mad. Flere og flere står over for det daglige dilemma: heat or eat?

Jeg har tilbragt to dage i fattige arbejderkvarterer i Accrington og Sunderland, hvor sammenholdet er stort, men pengene er små. Mødt dem, der fryser i stuerne. Mænd med mus i sofaen og svamp i loftet. Familier, for hvem et lægebesøg til 11 pund - knap 100 kroner - kan vælte budgettet. Gamle damer, der stjæler fra supermarkeder i beskidte nabolag - fremfor at belemre børn og børnebørn med deres trængsler. Miner, bomuldsfabrikker og stålskibsværter, som støjer i deres fravær.

Det her er historien om alle de problemer, som brexit skulle rette op på.

Storbritanniens ulighed er i høj grad geografisk bestemt. Industribæltet i det nordlige England bokser med fattigdom og børn, som går i skole med sultne maver. Grafik: Wayne Southwell

Moder Teresa i køkkenet

Alt, hvad jeg lige har remset op, har 58-årige Teresa Fitzjohn oplevet på tætteste hold. Hun har arbejdet med de udsatte i Maundy Relief Agency i 11 år, og før det kom hun selv som bruger på adressen. Med en brysk bevægelse trækker hun ærmet op på sin hættetrøje og viser mig en arm, som er mærket af alle de gange, hun har skåret i sig selv.

- Jeg har kendt det her miljø i det meste af mit liv, siger hun.

Vi sidder i en lædersofa i et af hjælpeorganisationens afsides lokaler. Teresa har kort, gråt hår, dueblå øjne og en smal mund. Hun udstråler ro, mens hun fortæller om alt andet end det.

- Fattigdommen har aldrig været værre, end den er nu. Selv de fuldtidsarbejdende har ikke råd til at tænde for varmen. Pensionister har ikke råd til at spise ordentligt. Da jeg startede her i 2011, var vi Accringtons eneste suppekøkken. Nu er der seks her i byen, siger hun.

58-årige Teresa Fitzjohn blev hjulpet ud af sit alkoholmisbrug af en socialrådgiver i Accrington. Nu hjælper hun selv de udsatte i byen - og det bliver sværere og sværere. Foto: Emil Jørgensen

Accrington er en by med cirka 30.000 indbyggere i grevskabet Lancashire, en halv times kørsel fra Manchester. Engang sikrede bomuldsfabrikkerne gode lønninger. Fra sin barndom i 1970’erne husker Teresa “store søndagsmarkeder” og “en bymidte fyldt med butikker”. Som ung kvinde arbejdede hun selv ved spinde- og vævemaskinerne.


Fattigdommen har aldrig været værre, end den er nu. Selv de fuldtidsarbejdende har ikke råd til at tænde for varmen.

Teresa Fitzjohn, Maundy Relief Agency

Men i det samme årti lukkede der næsten en bomuldsmølle om ugen i Lancashire. I dag har alle fabrikkerne drejet nøglen om, og mange af Accringtons butikker står som skeletter med skodder for vinduerne. Set fra gaden er husene fyldt med dybe revner, skjolder og fugtskader.

Da bomuldsmøllerne spindede på sit højeste, blomstrede Accrington. I dag er stedet præget af butiksdød og reel fattigdom. Byen har 30.000 indbyggere og seks suppekøkkener. Foto: Emil Jørgensen 

Og bag facaden - i stuerne - står det endnu værre til, fortæller Teresa.

- Vi laver opsøgende arbejde hos folk, hvor der er så koldt i deres hjem, at man kan se sin egen ånde. Som regel lugter der også fælt, fordi folk ikke har råd til varmt vand og sæbe.

Hun læner sig ind mod mig og sænker stemmen en anelse:

- Jeg var hjemme hos en mand for nylig. Han sov i sofaen, fordi hans seng var fyldt med mus. Men nu har musene også overtaget hans sofa.

Hvad gør han så nu?

- Han sover på gulvet.

Fem tal om fattigdommen i Storbritannien

  1. 14,5 millioner (23 procent) af briterne lever i relativ fattigdom. Det vil sige, at de tjener mindre end 60 procent af medianindkomsten målt på ækvivaleret disponibel indkomst.
  2. 4,5 millioner britiske børn vokser op i fattige familier. Det svarer til ni i hvert klasselokale med 30 børn.
  3. Flere end 2,5 millioner børn har oplevet “madusikkerhed” i hjemmet inden for den seneste måned.
  4. 17,7 procent af Storbritanniens arbejderklassefamilier lever i fattigdom, selv om de har job.
  5. 2200 suppekøkkener er der i dag i Storbritannien. Til sammenligning er der cirka 1300 McDonald's-restauranter.

“Perfect storm” af kriser

Hvordan virkeligheden i Storbritannien - et G7-land - kan se så sådan ud, skrives der afhandlingspapirer om på universiteter. Baggrundsafsnittet er langt: Afindustrialisering, globalisering, Margaret Thatchers kamp mod fagforeningerne, skiftende neoliberale regeringer, finanskrise og konservativ britisk klasseopdeling.

I det aktuelle nyhedsbillede er det tre tematikker, som stjæler overskrifterne: prisstigninger, corona-konsekvenser og brexit-bøvl.

Storbritanniens inflation lød på hele 5,5 procent i januar, hvilket er det højeste niveau i 30 år. Og tilsyneladende er det toppen af isbjerget. Til april stiger den gennemsnitlige el- og varmeregning med 6200 kroner, og Bank of England frygter, at inflationen ryger op over syv procent i løbet af året.

Fra London til Glasgow til Bangor - i mindst 25 byer - gik vrede briter på gaden i sidste weekend. “Vi vil ikke betale for krisen”, stod der på de skilte, som de bar, og fra talerstolene lød det: “arbejderne kan ikke arbejde hårdere”.

De økonomiske nyreslag til Storbritanniens fattigste kommer oven på et år, hvor 50 forretninger er lukket om dagen på grund af pandemien. Samtidig har befolkningen prøvesmagt bider af forsyningskrise på grund af manglen på lastbilschauffører og brexit-bureakrati på vej ind og ud af England.

Alle kriserne har været med til at smøre 23-årige Britneys glidebane ned i fattigdommens mørke. Moderen fra fra Accrington - som du mødte i starten af artiklen - har set sin varmeregning stige med 50 procent. Hun har misset seks dages løn i sportsbutikken, fordi hun var syg med corona. Og hun er blevet tildelt færre timer i forretningen, fordi Sports Direct ikke har fået leveret alle de kondisko, træningsdragter og kasketter, som virksomheden havde regnet med.

- For fire måneder siden manglede jeg ikke noget. Nu er jeg i et sort hul, som jeg ikke føler, jeg kan komme op af. Jeg skammer mig så meget over at komme i suppekøkkenet, men jeg sværger, hvis det ikke var for deres hjælp, ville jeg ikke klare den, siger hun.

Britney i Accrington har ondt i maven over en regning hos lægen på 11 pund - knap 100 kroner. Hun har befundet sig på kanten af armod i fire måneder, fordi priserne på stort set alt er eksploderet. Oven i det har hun været syg fra arbejde på grund af corona, hvilket kostede hende en hel uges løn. Foto: Emil Jørgensen

Med en fyldt plasticpose med madvarer hængende på barnevognen forlader hun Maundy Relief Agency og træder ud i noget, der ligner en engelsk parodi på vejret. Det er gråt, det pisser ned, og det blæser med sådan en styrke, at meterologerne har valgt at give stormen et navn: Dudley. Og mens Dudley vælter træer og river mursten ud af huse i andre dele af England, har Britney svært ved at sætte navn på, hvad der har blæst hende omkuld.

- Jeg føler mig svigtet af systemet. Jeg er en god person. Jeg har et arbejde. Jeg beder ikke om meget, siger hun med dirrende stemme.

Sønnen smider sin sutteflaske på fortovet, og hun samler den op. Regnen har gennemblødt pelskanten på hendes hætte på to minutter.

Før mor og søn stiger om bord på bussen, spørger jeg, om hun har en drøm. Svaret faldet prompte, mens hun kigger på sin halvandenårige dreng i barnevognen.

- At han bliver professionel fodboldspiller.

For fire måneder siden manglede jeg ikke noget. Nu er jeg i et sort hul, som jeg ikke føler, jeg kan komme op af. Jeg skammer mig så meget over at komme i suppekøkkenet, men jeg sværger, hvis det ikke var for deres hjælp, ville jeg ikke klare den.

Britney, 23-årig mor i Accrington
Britney skammer sig over at komme i suppekøkkenet hos Maundy Relief Agency. Men ligesom millioner af andre briter er hun blevet hårdt ramt af pandemien og inflationen. I dag er der 2200 suppekøkkener i Storbritannien. Til sammenligning er der cirka 1300 McDonald's-restauranter. Foto: Emil Jørgensen

På bagsædet i Sunderland

Fortællingen om Storbritanniens fattigdom er også historien om en galopperende ulighed. De fem mest velhavende britiske familier er rigere, end Storbritanniens 13 millioner fattigste er tilsammen - det påviste den britiske velgørenhedsorganisation Equality Trust i 2019.

Og uligheden er i høj grad geografisk bestemt. I en tale i juli sidste år sagde premierminister Boris Johnson sådan her:

- Vores ubalance er større end stort set alle andre udviklede økonomiers. Og når jeg siger ubalanceret, mener jeg, at geografi er lig med skæbne for alt for mange mennesker, sagde han.

De højtuddannede, de velbetalte job og de velhavende klistrer sig til London, Sydengland og det skotske højland. Og selv om mange i hovedstaden også lever i relativ fattigdom på grund af huslejepriserne, er det i industribæltet i Nordengland, at mange føler sig efterladt på perronen.

27 procent af børnene i Nordengland vokser op i fattigdom. Til sammenligning er tallet 20 procent for hele landet. Nordenglænderne lever i gennemsnit også 10 år mindre, end resten af englænderne gør. Det har et studie fra University of Manchester. Foto: Emil Jørgensen

For eksempel i havnebyen Sunderland, som jeg besøger efter Accrington. Hjemsted for stolte skibsbyggertraditioner, fodboldklubben Sunderland A.F.C. og omtrent lige så mange mennesker, som der bor i Aarhus.

I dag er værftsindustrien væk, heltene fra Stadium of Light spiller i Englands tredjebedste række, og en fjerdedel af byens børn vokser op i fattigdom. Ved brexit-afstemningen i 2016 var der stort flertal for at forlade EU i Sunderland.

- Brexit blev solgt som svaret på alt. Brexit skulle løse fattigdommen, arbejdsløsheden, kriminaliteten, indvandringsproblemerne, hungersnød og hospitalskøerne. Men se dig omkring.

Min chauffør skæver til mig i bakspejlet. Jeg sidder på bagsædet af en bil med to kvinder i 40’erne, som kan sætte de fleste på plads. Karen Noble og Debbie Dodds. De arbejder med udsatte i Pallion - et af de hårdeste kvarterer i Sunderland - og de har indvilget i at vise mig nabolaget. Gader fyldt med glasskår og hoveddøre, som bærer synlige spor fra, at de har været sparket ind.

Karen Noble kigger i bakspejlet. Hun og Debbie Dodds fra Pallion Action Group i Sunderland arbejder i nogle af Englands fattigste gader, hvor glasskår fra smadrede vinduer flyder på fortovene, og varmen sjældent er tændt inde i husene. Foto: Emil Jørgensen

- Du skal ikke tage herud alene i aften, lyder det fra Debbie.

- Nej, ikke medmindre du vil røves og bankes, supplerer Karen.

De taler begge med tyk, nordengelsk Mackem-accent, og jeg har svært ved at forstå deres slang.

- Waja? Forstår du? Waja betyder “yes”, siger Debbie.

Vi banker på hos en kvinde, der bor i et hus med så meget skimmelsvamp, at det ligner et tvivlsomt dekorationsvalg til loftet. På førstesalen er svampen ude af kontrol i en sådan grad, at hun og hendes to børn har opgivet at bruge soveværelset. De sover i stuen.

- Vi skal nok losse nogen i røven, så de kommer og kigger på det, brøler Karen på vej ud ad døren.

Sådan ser der ud i nogle af de hjem, som hjælpeorganisationen Pallion Action Group frekventerer i Sunderland. Foto: Emil Jørgensen

Hvad interesserer Avisen Danmarks bagland?

Kirsten Sørensen har efterspurgt, at vi skrev om Storbritanniens voksende fattigdom. Det er blandt andet på baggrund af hendes ønske, at denne artikel er blevet til.

Hvis du har spørgsmål, ris eller ros til Emil Jørgensens rejse i Storbritannien, kan du skrive til ham direkte på https://spoerg.avisendanmark.dk.

- De fattige bliver altid fattigere

I Pallion Action Group - som er navnet på den organisation, Karen og Debbie arbejder for - er antallet af udsatte brugere tredoblet i løbet af det seneste år. 6000 mennesker har benyttet sig af organisationens tilbud i 2021.

- Det nye er, at vi også ser mange, som faktisk har et arbejde. Lønningerne er bare ikke høje nok til regningerne, siger Karen, der er leder.

I organisationens lokaler - som ligger i forlængelse af en kirke af røde mursten, midt i det hærgede kvarter - kan de lokale komme og få en portion suppe. De kan tage choco pops-pakker, salathoveder, franskbrød, yoghurt og andre donerede madvarer med hjem, “uden at nogen behøver at opdage det”. Computertid, sociale cirkler og læringskurser finder de udsatte også her. I dag desuden en dansk journalist.

Sunderland i Nordengland har mistet kulminerne og skibsværfterne, men bilproducenten Nissan har stadig adresse i byen. Det er der mange job i, ligesom der også er mange, som får arbejde i Sunderlands callcenter-industri. Men mange mennesker i de gamle arbejderkvarterer i Pallion mangler færdighederne til at bestride den slags job, fortæller hjælpeorganisationerne, som Avisen Danmark besøger. Foto: Emil Jørgensen

Få øjeblikke efter at jeg har introduceret mig selv i computerrummet, sidder tre mænd og googler “Danmark”. Ældre damer med perler i ørene, nydelige støvler og håndtasker må presses af Karen til at forlade stedet med madkuponer, fordi de skammer sig over at have brug for dem. Og en samtalegruppe med seks synshæmmede dedikerer en session til at svare på mine spørgsmål.

- Min mand tør ikke tænde for varmen på grund af regningen, så jeg går tidligere og tidligere i seng, fordi jeg fryser, siger Mandy på 53.

Hun er fuldkommen blind på begge øjne, men kan godt se det tragikomiske i sin beretning.

- Forleden dag sagde min søster til mig, at jeg lignede en eskimo, fordi jeg havde så meget tøj på i min stue.

Hele gruppen griner. En anden kvinde tager ordet.

- Min mand og jeg bliver nødt til at sælge vores bil, fordi vi ikke har råd til benzinen længere, siger Lisa, som er iført en hættetrøje uden ærmer på.

Men hun griner ikke. Hun græder.

- Det er bare så hårdt. Både min mand og jeg arbejder. Alligevel kan vi næsten ikke klare os.

Lisa bebrejder udlændingene. Det var også derfor, hun stemte brexit, fortæller hun. For at få styr på grænserne.

Det samme gjorde Mandy. Men det har ikke rigtig gjort en forskel, bliver de enige om.

John - en mildt udseende gråhåret mand, der ligner enhvers venlige morfar - fungerer som en form for ordstyrer. Og da gruppen har diskuteret færdig, hvem de bebrejder for elendigheden - Margaret Thatcher, Tony Blair, Boris Johnson og de fleste, som bor i London - runder han mødet af med en bemærkning, som får alle til at nikke.

- De fattige bliver altid fattigere. Og de rige bliver altid rigere.

Min mand tør ikke tænde for varmen på grund af regningen, så jeg går tidligere og tidligere i seng, fordi jeg fryser. Forleden dag sagde min søster til mig, at jeg lignede en eskimo, fordi jeg havde så meget tøj på i min stue.

Mandy Metters, 53-årig kvinde i Sunderland
Fattigdommen er svær at se udefra. Men hjemme hos Mandy Metters (til højre) er der råkoldt, fordi hun ikke har råd til at tænde for vamen. Og Lisa McConnechel (til venstre) - som arbejder som personlig assistent for Mandy, der er blind - begynder at græde, når hun taler om sin økonomiske situation. Foto: Emil Jørgensen

Min rødhårede ven med fem navne

Mest tid i Sunderland tilbringer jeg med en 63-årig dame med postkasserødt hår. Også hende møder jeg i Pallion Action Group.

- Mit navn er Annika Petroneila Karan Eugaberm Morrison, spytter hun ud så hurtigt, at jeg beder hende om at skrive det ned.

Er du royal?

- Nej. Jeg hader kongehuset.

Jeg beder hende om at beskrive livet i Pallion, og hun svarer:

- Lort. Forfærdeligt. Fattigt. Næste spørgsmål?

Annikas far var sømand, og hun har selv armen fyldt med tatoveringer. På en af dem står der: “Styrken får vi fra den galskab, vi gennemlever”.

Min rødhårede ven med de fem navne. Foto: Emil Jørgensen
- Annika Petroneila Karan Eugaberm Morrison, siger hun stolt, at hun hedder. Til gengæld taler den 63-årige kvinde i Sunderland sagte, når hun fortæller, at desperationen presser hende til tyveri. Foto: Emil Jørgensen
Annika vil ikke belemre sine børn og børnebørn. - De har deres egne problemer, siger hun. Foto: Emil Jørgensen

På sin telefon viser hun mig videoer af nogle af sine tre børnebørn, der kører på små motorcrossere. Og så viser hun mig billeder af sin egen lejlighed, som er fyldt med svamp, krakeleret tapet og huller i væggene. Den ligner noget, som er ved at falde fra hinanden, og hendes udlejer vil ikke gøre noget ved det.

Hun hvisker til mig:

- Han slår mig også.

Din udlejer?

- Ja.

Har du anmeldt ham?

- Nej. Fuck det.

Annikas blik er på en og samme tid udfordrende og sårbart. Hver gang jeg siger noget, kigger hun på mig, som om det var åndssvagt sagt. Men hver gang hun selv har sagt noget, får hun det samme udtryk. I det meste af sit liv har hun arbejdet som rengøringsdame.

- Jeg kan være nødt til at stjæle, siger hun pludselig.

Hvorfor?

- For at klare mig.

Kan dine børn ikke hjælpe dig?

Hun fnyser.

- Jeg vil ikke bekymre dem.

Hvorfor ikke?

- Det er lige meget.

Vi sidder i hinandens tavshed i nogle sekunder. Samtalerne fra lokalet ved siden af lyder som en summen, og ude fra vejen høres en bildør smække og en bil gasse op. Så stiller hun mig et spørgsmål.

- Hvordan er det der, hvor du kommer fra? Må I også nogle gange vælge mellem varme eller mad?

Studie: Brexits betydning for briternes fattigdom

Endnu er der ikke meget forskning, som belyser, hvilken effekt brexit kan få for bunden af samfundet i Storbritannien.

De walisiske sundhedsmyndigheder udgav dog i samarbejde med WHO en rapport sidste år med flere delkonklusioner:

Prisstigninger på varer på grund af told, mangel på plejepersonale på grund af nye immigrationsregler, men også en chance for flere jobmuligheder for de lavtlønnede.

Rapporten kan læses her: https://phwwhocc.co.uk/wp-content/uploads/2021/09/Brexit-Poverty-21_09_21-1.pdf

Forsiden netop nu
Danmark

Han organiserede uroen og kastede brosten mod EU-forbeholdene og politiet: - Det var et snydevalg, og hadet var indædt

Danmark

Endnu en havørn fundet død med hagl i kroppen, men ingen ved, hvorfor eller hvem der gør det: - Det er noget forbandet svineri

Kultur

Cirkusrevy uden Ulf og Lisbet: Velsmurt underholdning, men ingen latterkramper

Podcasts

Lyt: Mette Frederiksen har fundet sin store fortælling til valgkampen

Kultur For abonnenter

Filmanmeldelse: 'Top Gun' er et klassisk heltekvad

Udland

Zelenskyj fordømmer forslag om at afgive territorie

Indland

Blandt særlig gruppe forudser SSI høj spredning med abekopper

Mens Statens Serum Institut (SSI) vurderer, at der er meget lav risiko for spredning af abekopper i den brede befolkning i Danmark, vurderer den samtidig, at risikoen for spredning er høj i en særlig gruppe.

Indland

Heunicke: Ti patienter er kommet til Danmark efter krig i Ukraine

Der er indtil videre kommet ti patienter til Danmark fra enten Ukraine eller berørte nabolande, som har haft brug for behandling.

Indland

Dansk stjerneinstruktør genforenes med Mads Mikkelsen i ny film

Mads Mikkelsen og Nikolaj Arcel genforenes for første gang siden den internationale succes "En kongelig affære" fra 2012.

Danmark

Bodil har fået glæden tilbage med fleksjob hos en købmand: Lokale virksomheder er bedst til at hjælpe de sårbare i arbejde, viser ny undersøgelse

Erhverv

Eccos overskud skrumper midt i russiske stormvejr: Krigen får negative konsekvenser for skogigantens økonomi i 2022

Danmark

Mød statsministeren: Hun vil have dig til at stemme ja - men hvorfor?

Danmark For abonnenter

Den perfekte storm har ramt bilbranchen: Bilerne bliver i nærheden af 30 procent dyrere

Debat

Morten Helveg om grøn omstilling: Så gik der hul på bylden

Indland

Hjemmeside udnyttede forbrugerne ved at lokke med billig el

Indland

Danske anmeldere: Ny Top Gun-film topper den gamle

Debat

Kronik: Roskilde fejrer 1000 års kirkehistorie med ny udstilling