Annonce
Piller man ved landmænds gødning, som er rig på det kvælstof, der ryger i vores vandmiljø, så piller man også ved, om erhvervet fortsat skal have lov til at dyrke sine marker. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Erhverv

Analyse: Ugen hvor landbruget fik klimaboomerang i masken

Hvert år ryger alt for mange ton forurenende stoffer i vores vandmiljø. Og straks rettes øjnene stift mod vores landbrugsbedrifter.

For eksperter på Aarhus Universitet opgør, at landmænds brug af især kvælstof i gødning er skyld i, at vores vandmiljø har det skidt.

Denne uge kom så et choktal på 67.000 ton som seneste estimat for, hvor meget kvælstof der fosser ud i de danske kystvande. En mængde, som er 20 procent højere end det forrige års opgørelse, og som må siges at lande ubelejligt for landbruget. Bøndernes kvælstof er nemlig et af hovedtemaerne i de aktuelle forhandlinger om deres grønne fremtid.

Røde partier og naturorganisationer tordnede derfor også frem og råbte; "svindel og humbug", da regeringen afviste at tage det nye tal med til forhandlingsbordet. Kritikerne mener, at landbruget slipper for billigt i miljøkampen, hvis tallet udelades. Men estimatet er endnu for nyt til at regulere erhvervet efter, siger magthaverne.

Det kan immervæk også lyde tudetosset at lukke øjnene for så voldsom forurening. Idet det ser ud som om, at landbruget har holdt kæmpe gødningsfest på markene.

Desværre er det, som med meget andet her i livet, at alting har nuancer. Selv ekstremerne har en årsag.

Og det var også på den konto, at tallet blev mødt af en noget roligere stemning hos både Miljøministeriet og eksperterne fra universitet. Stigningen skyldtes vildt vejr, lød det.

Forureningen er simpelthen et resultat af den ubændige tørke i 2018, som danskerne nok husker som en dejlig, lang sommer, men som for landbruget betød, at planterne på marken - næsten som små børn - nægtede at spise det kvælstof op, de fik tildelt. Oveni kom enorme regnmængder så året efter og satte turbo på den levnede næring, og stofferne kunne strømme lige lukt ud i havet.

Men der er som bekendt ingen røg uden ild. Nok er de 67.000 ton kvælstof ikke retvisende for den generelle miljøtilstand i vores vand. Det er bare ikke det samme som, at udledningen er på vej retur. Nærmere har den stabiliseret sig, viser Aarhus Universitets beregninger. 

I regeringens landbrugsudspil skal erhvervet også fortsat betale prisen for vandforureningen. Ligesom bedrifterne stadig spiller en hovedrolle i regeringens klimaambitioner. Så muligvis forskånes bønderne i denne runde, men de slipper næppe nådigt i det samlede kvælstofkapløb.

Landbruget har dog ikke sovet i timen. I længere tid har man lobbyeret for, at andre end Aarhus Universitet skal stå for at bedømme forureningen i håbet om, at der bliver kigget med mildere øjne på gårdenes udslip.

De seneste uger har Landbrug & Fødevarer således både spillet ud med en egen analyse og en rapport lavet af udenlandske eksperter, som begge plæderer for, at forureningen skyldes meget andet end dyrkede marker.

Landbrugsjournalist Ditte Birkebæk Jensen. Foto: Kristian Appelon

Imidlertid står Miljøstyrelsen og Aarhus Universitet fast på, at landbruget har problemet.

Til syvende og sidst må tiden altså vise, om statsminister Mette Frederiksens (S) betoning af, at Danmark varigt skal være et landbrugsland holder stik. Og om regeringen får ret i, at landbrugsudspillet er et udtryk for udvikling og ikke afvikling.

For hele kvælstofspørgsmålet handler om mere end forurening. Det er sådan set omdrejningspunkt for, om landmænd fortsat kan dyrke næsten to tredjedele af vores areal. Det betyder, at piller man ved kvælstofferne, så må man også gøre op med, om vi stadig skal lave foder til 30 millioner grise og danne fortrop på blandt andet bacon og leverpostej. Spillet om landbrugets fremtid er langt fra slut.


Piller man ved kvælstofferne, så må man også gøre op med, om vi stadig skal lave foder til 30 millioner grise.