Annonce
Indland

Analyse: Én mand kan i dag besegle Inger Støjbergs skæbne

Thomas Funding, politisk redaktør, avisen Danmark. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Alle øjne på Christiansborg hviler denne onsdag på Retten på Frederiksberg. Kommissionsundersøgelsen af Inger Støjberg er i fuld gang, og i dag finder den måske mest afgørende afhøring sted. Avisen Danmarks politiske redaktør, Thomas Funding, forklarer, hvad der er op og ned i sagen.
Annonce

Instrukskommissionen. Verdens måske kedeligste ord. Men det er nu engang, hvad kommissionsundersøgelsen mod Inger Støjberg er blevet døbt.

Den kører lige nu for fulde hammer og kan potentielt ødelægge karrieren for Venstres næstformand. Indtil videre er seks personer blevet afhørt i Retten på Frederiksberg, og 24 mangler.

Sagen er af flere blevet sammenlignet med Tamilsagen, der som bekendt endte med at vælte den daværende Schlüter-regering og få den tidligere justitsminister Erik Ninn-Hansen idømt fire måneders betinget fængsel for overtrædelse af ministeransvarsloven.

Undersøgelsen bliver af samme årsag fulgt tæt af politikere, journalister og embedsmænd, og de fleste virker til at være enige om, at dagen i dag potentielt kan blive den vigtigste i det forløb, der kommer til at strække sig frem til slutningen af september.

Klokken 9.00 træder Inger Støjbergs tidligere departementschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet Uffe Toudal Pedersen nemlig op i vidneskranken. Og hvad han siger, kan potentielt blive afgørende for, om Inger Støjbergs politiske karriere lider skibbrud.

Men for at forstå, hvorfor departementschefens vidneforklaring er så vigtig, skal man have styr på, hvad der er op og ned i det, kommissionen undersøger.

Sagen tager sin begyndelse i februar 2016. Berlingske bragte en artikel, hvor avisen beskrev, hvordan der på nogle af landets asylcentre opholdt sig ægtepar, hvor den ene part var mindreårig - altså under 18 år.

Typisk var den mindreårige part kvinden, og Inger Støjberg døbte dem derfor med vanlig mediesans "barnebrude". Ombudsmanden kunne senere redegøre for, at der var tale om godt 30 par, hvor gennemsnitsalderen for mændene var 23 år, mens den for kvinderne var 16. Den største aldersforskel i et par var 12 år.

Men det er for så vidt sagen uvedkommende. Det ændrer nemlig ikke ved, at Inger Støjberg besluttede sig for, at hun ikke ville have "barnebrude" i Danmark, og at parrene derfor skulle skilles fra hinanden.

Og på den måde gik det til, at der 10. februar blev udsendt en pressemeddelelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet under overskriften ”Støjberg: INGEN barnebrude må bo med ægtefælle”. Det er denne pressemeddelelse, der senere blev døbt en instruks, og det er deraf navnet på kommissionen kommer.

Instruksen var nemlig ulovlig. Flere af de asylpar, Inger Støjberg ville skille, havde børn, og de har som udgangspunkt ret til et familieliv - også selv om deres forældres parforhold måtte være i konflikt med dansk lovgivning. Det tilsiger FN’s menneskerettighedskonvention, som Danmark har underskrevet og indarbejdet i dansk lov.

Inger Støjberg kunne derfor ikke over en kam skille asylparrene fra hinanden, som instruksen ellers lagde op til, og som Udlændingestyrelsen efterfølgende arbejdede loyalt efter. Der skulle laves en individuel vurdering i hver enkelt sag, hvor børnenes tarv blev taget med i vurderingen, og de involverede mennesker havde desuden en ret til at blive hørt.

Det er altså ikke, om der er foregået noget ulovligt, der er kommissionens fokus, men snarere hvordan ulovligheden kunne opstå - og hvem der eventuelt stod bag. Eller sagt på almindeligt dansk: Ignorerede Inger Støjberg ligesom Erik Ninn-Hansen med åbne øjne dansk lovgivning og pålagde sit embedsværk at gøre noget ulovligt?

Selv har Inger Støjberg forklaret, at hun skam godt vidste, at man ikke en bloc kunne skille parrene fra hinanden, og at hun mundtligt havde gjort klart over for embedsværket, at loven skulle overholdes. Man må altså forstå, at den ulovlige instruks opstod et sted i embedsapparatet og uden hendes viden.

De seks første vidneafhøringer har ikke rokket ved den forklaring. Flere højtstående embedsmænd har slået fast, at Inger Støjberg til sin udtalte utilfredshed blev gjort klart, at en generel adskillelse ville være i strid med lovgivningen. Men ingen har endnu sagt noget om, at hun på trods af dette pålagde dem at bryde loven. Hvordan den ulovlige instruks opstod, er altså stadig et mysterium.

Og det fører os tilbage til den tidligere departementschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet Uffe Toudal Petersen. Han var den øverste ansvarlige embedsmand i perioden, og han har derfor siddet med til de fleste centrale møder.

Hvis der således er én person, der bør vide, hvad der er op og ned i sagen, så er det ham. Pålagde Inger Støjberg sit ministerium at bryde loven? Eller slog hun fast, at loven skulle overholdes? Og hvis hun gjorde, hvordan opstod den ulovlige instruks så?

Tre helt centrale spørgsmål i sagen, som der måske kommer svar på i dag. Ender undersøgelsen der, hvor man må konkludere, at den ulovlige instruks opstod som konsekvens af et følgagtigt embedsværk med en svag ledelse, klarer Inger Støjberg frisag. Men skulle det vise sig, at hun pressede sit system til lovbrud og efterfølgende talte usandt om det over for Folketinget, så hænger hendes politiske karriere i en tynd tråd.

Det er altså ikke, om der er foregået noget ulovligt, der er kommissionens fokus, men snarere hvordan ulovligheden kunne opstå - og hvem der eventuelt stod bag.

I dag træder Inger Støjbergs tidligere departementschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet Uffe Toudal Pedersen efter planen frem for Instrukskommissionen. Hans vidneudsagn kan blive afgørende for Støjbergs politiske fremtid. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Danmark

Riskærs Fredagsbar

Indland

Fra realitystjerne til iværksætter

Annonce