Lyt eller læs: Alex Ahrendtsen vågnede af en drøm og vidste at nu skulle det være slut med politik

Interview: En dag i løbet af det tidlige forår vågnede Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen og var glad. Med en friskhed og med et umiddelbart mod på dagen. Normalt føler han sig træt og tung, når han vågner og skal lige bruge en halv til en hel time på at blive klar.

Men denne forårsdag vågnede han af en drøm, der stadig står lyslevende for ham og får hans øjne til at live op, når han fortæller om den. En drøm der blev afgørende for, at han nu har truffet en radikal beslutning i sit liv: At han vil stoppe i politik og derfor ikke genopstiller til næste valg.

Alex Ahrendtsen beskriver den skelsættende drøm således:

- Jeg er i en kæmpestor hal eller lade, der fungerer som en marskandiserforretning. Den er fyldt med gammelt ragelse, som man kan købe, og jeg går rundt som i en labyrint mellem ragelset, der tårner op på begge sider. Det er en varm sommerdag, og solen står ind gennem vinduer højt oppe, så jeg kan se støvkorn danse i lyset foran mig. Jeg går forbi en ramponeret, akustisk guitar med blot fire strenge og standser. Jeg forsøger at skyde den ud af hovedet og går videre, men den drager mig tilbage. Jeg køber den for 75 kroner.

- Derhjemme gør jeg guitaren fin, sætter nye strenge på og stemmer den. I det jeg begynder at spille, opstår der varme, flotte farver og kærlighed. Jo mere jeg spiller, jo bedre bliver jeg. Pludselig er jeg virtuos (hvad jeg aldrig har været, jeg er for længst stoppet med at spille guitar og var virkelig en amatør).

- Med den guitar kan jeg alt. Den er fortryllet. Anderledes kan jeg ikke forklare det. Jeg spiller for min familie, og de kan også se farver og får følelser af varme og kærlighed fra min musik. Venner oplever det samme. Og så er det, jeg vågner af drømmen.

Alex Ahrendtsen sidder ved mødebordet på sit kontor på Christiansborg. Han er Dansk Folkepartis EU-ordfører - en post der har fået endnu mere tyngde, efter partiet igen er blevet klar i mælet om, at det vil have Danmark ud af unionen.

Han har været valgt til Folketinget siden 2011. Været kandidat i 20 år. Byrådsmedlem i Odense i 12 år - viceborgmester i fire år. Primært kendt for sine år som kulturordfører for Dansk Folkeparti, hvor partiet blev en afgørende spiller i dansk kulturpolitik.

Og nu har han altså haft en drøm om en fortryllet guitar, som har vist ham, at der ligger et nyt liv og venter på ham, hvor han skal lægge alt det politik bag sig.

- Jeg oplevede i den drøm, at det, jeg gjorde, gav andre glæde. At være folketingspolitiker gør ikke ret mange mennesker glade. Tværtimod gør det de fleste vrede, sure, kede af det, irriterede. Det kunne være rart at få et arbejde, hvor man gør folk glade, siger Alex Ahrendtsen.

Her skal det lige understreges, at Alex Ahrendtsen ikke har planer om at blive guitarist. Den fortryllede guitar var en drøm. Hvad hans planer er, vender vi tilbage til.

Først skal vi lige have styr på det med at opleve negativitet og det faktum, at Alex Ahrendtsen lader sig lede væk fra politik af en drøm, mens hans parti befinder sig i den dybeste krise nogensinde.

Du sidder i Folketinget. Valgt af folket til at være med til at lede landet. Hvorfor opleves det pludselig som en sur pligt?

- Det er det heller ikke. Jeg er virkelig taknemmelig for, at jeg har fået lov. Men det er et arbejde, der kræver 100 procent af dig. Du skal være i medierne hele tiden. Hvis du ikke er synlig, tror vælgerne at du ikke laver noget. Det har jeg fået det sværere og sværere med.

- Måske er det alderen? Måske bliver man langsomt slidt ned? Jeg er ret følelsesorienteret og bliver ofte lidenskabeligt optaget af ting, og når jeg er det, så kæmper jeg. Det er måske årsagen til, at jeg har rodet mig ud i nogle slagsmål. Fordi jeg har været engageret med hjertet.

Og så er det din oplevelse, at dit engagement ikke bliver mødt med glæde, men med vrede og surhed?

- Ja. Selvfølgelig er nogen glade. Min lokalbestyrelse i Odense, medlemmer i Odense. Dem har jeg forsøgt at repræsentere, så godt jeg har kunnet. Det mener jeg nu også, at de har kunnet forvente.

Hvor oplever du så det modsatte?

- Hos vælgerne. Når man møder dem. I mails. På sms. Tidligere var det også på sociale medier, men der har jeg ikke været i mange år. Det er en del af spillet, som man skal kunne tåle. Jeg skal ikke ynkes. Det er bare blevet sværere og sværere for mig.

Sidste år var Alex Ahrendtsen sygemeldt i 10 måneder med stress og depression. Han kæder ikke sin beslutning direkte sammen med den oplevelse. Understreger at han er fuldstændig ovre det, 100 procent rask.

- Men selvfølgelig tænker man over sit arbejdsliv, når man har været gennem sådan en ting. Man er ikke upåvirket.

Det var mens Alex Ahrendtsen var væk, at historier om magtkampe og rænkespil i DF's kulisser for alvor begyndte at ramme medierne. Nogle politikere elsker at tale om den slags ting. Alex Ahrendtsen har et synligt ubehag ved det - også når det handler om andre partier end Dansk Folkeparti.

Oplevede du, at det var mindre sjovt at komme tilbage til politik igen?

- Jeg kan godt lide det politiske arbejde. At lave udspil. Gå til forhandlinger. Jeg er god til det. Jeg synes, det er sjovt at have en debat i folketingssalen. At samtidig skulle forholde sig til og optræde i medierne har været en stor omgang, efter jeg vendte tilbage. Ja. Det har det. Jeg har brændt mit lys i begge ender, og det kan jeg ikke mere. Det er vel ok, at man passer lidt på sig selv? Jeg gør dette i taknemmelighed. Ikke mange får lov at blive valgt til Folketinget tre gange.

Dansk Folkeparti oplevede den største tilbagegang for et parti i danmarkshistorien ved sidste valg. Alex Ahrendtsen blev valgt for tredje gang. Men var med sine nu 54 år - heraf 10 i Folketinget, den i gruppen med lavest anciennitet. Det fortæller en historie om, hvor dybt krisen i DF stikker, og hvor langt der er til, at der kan blive fyldt ny energi på tanken.

Hvad er det for et parti, du efterlader?

- Et parti der skal finde sine ben efter at have fået en ordentlig kæberasler af vælgerne. Men man kan ikke bare lige slå vores medlemmer omkuld - hvad de ikke har stået model til siden partiets stiftelse. På den måde er det et sundt parti, som jeg tror på vil komme tilbage. Det går op og ned i politik. Lige nu er vi i modvind.

Kan I komme igen med den nuværende ledelse?

- Hvorfor ikke? Men jeg vil slet ikke ind i den diskussion. Vi har en ledelse. Den er valgt. Den kører.

Så at du nu har besluttet at forlade politik, hænger ikke sammen partiets tilstand?

- Vi har en livlig debat, men når vi går ud af værelset, har vi en fælles kurs. Så jeg har ikke behov for at sige noget.

Forstået på den måde, at du har ikke behov for at sige noget til mig, men at du har sagt det internt?

- Det har jeg altid gjort. Som folketingsmedlem har man en forpligtelse til at give sit besyv med, men når beslutningen er truffet, følger man den.

Alex Ahrendtsen er langt bedre tilpas med at tale om, hvad han og partiet har opnået. Hvad han er stolt af.

- Vi har forandret Danmark, og vi har forandret Socialdemokratiet.

Altså, I har rykket Socialdemokratiet, så det nu fører en stram udlændingepolitik?

- Ja, men vælgerne gjorde det muligt, da de rykkede over til os. De andre partier fik jo et chok i 2015, da vi fik 21,3 procent af stemmerne. Det var et chok for eliten, det politiske system, fagforeningerne, hele baduljen. Socialdemokratiet satte et arbejde i gang, der førte til forandring.

Og overflødiggjorde samtidig Dansk Folkeparti?

- Ja, det gjorde de jo så. Men vi forandrede dem. Når vælgere flytter sig, reagerer politikere.

Så jeres arbejde er gjort?

- Det kan man godt sige. Men der er brug for os til at holde Socialdemokratiet, Venstre og Konservative fast på en stram udlændingepolitik og en national dagsorden.

Engang ville Dansk Folkeparti være et reelt folkeparti og blev det også en overgang. Pia Kjærsgaard talte om, at I skulle være det nye Socialdemokratiet. Du taler om en mere ydmyg rolle for partiet nu?

- Ja. Dengang havde vi flest arbejdervælgere. Nu er vi et ydmygt parti med blot 16 mandater. Det er ok, men noget andet, end vi er vant til.

Er det ikke en meget lille rolle at tildele sig selv - at bare være dem, der holder de store partier fra at lave unoder?

- Jo, men er det ikke også meget naturligt, når man går så meget tilbage? Man skal jo være Radikale for at bevare sine kejserdrømme, når man kun har fire eller fem procent i meningsmålingerne.

Alex Ahrendtsen har receptionist, produktionsmedhjælper, forlægger, redaktør, underviser og selvstændig på sit cv. Han er uddannet cand.mag. i dansk, religion og oldgræsk.

- Min uddannelse kan jeg ikke bruge til så meget, men jeg kan bruge mine gode sprogkundskaber. Jeg kan tysk på modersmålsniveau, engelsk lige under og fransk på et ret godt niveau. Og så har jeg alle de ting, jeg har lært herinde. At kunne forhandle, rådgive, fortælle om hvordan medierne fungerer, forklare processerne i folketingsarbejdet, sælge et emne til nogen.

- Det eneste, jeg har lagt mig fast på, er, at jeg gerne vil bruge mine sprogkundskaber professionelt. Der er måske et år eller halvandet til et valg, og jeg har mulighed for at få eftervederlag, så jeg er ikke bekymret. Jeg har altid klaret mig selv.