Annonce
Her er tre af de mænd, der var med til at sikre den historiske Paris-aftale til COP21 i 2015: De daværende ledere for Indien, USA og Frankrig - henholdsvis tidligere premierminister Modi, præsident Obama og præsident Hollande. I dag sidder andre på posterne, og de skal levere på det, som deres forgængere har lovet. Arkivfoto: Kevin Lamarque, Reuters/Ritzau Scanpix
Danmark

3 ting skal løses, når verdens ledere mødes i klimaets tegn: - Gabet mellem ord og handling har aldrig været større

Verdens lande er ved at dumpe den store klima-eksamen, der skal laves et globalt CO2-marked og det er tid til at de rigeste skal punge ud. Her er toppen af agendaen til årets største klimatopmøde, COP26, der starter lige om lidt.

Klima: Joe Biden, Greta Thunberg, Mette Frederiksen og paven. Det er blot nogle af de ledere og berømtheder, der planlægger at møde op til årets største klimabegivenhed, COP26, som løber af stablen fra 31. oktober i den skotske by Glasgow.

Verdens største klimakonference

  • COP står for ’Conference of the Parties’. Her refererer ’parties’ til de 197 medlemslande i FN’s klimaråd.
  • Det første COP blev afholdt i 1995. I år er det 26. gang at der afholdes COP.
  • Blandt de mest signifikante COP’s er COP21, som blev afholdt i Paris i december 2015. Her blev den historiske Paris-aftale underskrevet af 195 lande. Den forpligter landene til at gøre deres for at begrænse CO2-udledninge, så den globale middeltemperatur ikke stiger mere end 2 grader, og helst kun 1.5 grader, som følge af klimaforandringer.

COP’en er særlig i år, ikke blot fordi det er den første COP efter coronakrisen, men også fordi det er i år, verdens ledere for alvor skal gå fra ord til handling, hvis de skal have en chance for at leve op til de aftaler, de tidligere har indgået med hinanden.

Hvis vi skal have en chance for at nå Paris-aftalens overordnede mål med mindre end to graders stigning, skal der handles meget hurtigt fra alle landes side.

Sebastian Mernild, SDU

Det vurderer professor Sebastian Mernild, en af Danmarks mest fremtrædende klimaforskere og prorektor på Syddansk Universitet.

- Der har aldrig været et større gab mellem det, vi gør, og det, vi burde gøre.

Han har, sammen med Avisen Danmarks klimakorrespondent Emilie Bonde Aagaard, samlet et overblik over de største knaster, som politikere og eksperter skal løse de næste 14 dage til COP26 i Glasgow.

Alt i alt kan det summeres op til at det nu, efter seks år, er tid til at levere det, landene skrev under på i den historiske Paris-aftale i 2015.

1 Verdens lande skal leve op til deres løfter

- Mængden af CO2 i atmosfæren stiger stadig år for år. Vi er altså meget langt fra ambitionerne, og global handling er nødvendig, siger professor ved Syddansk Universitet, Sebastian Mernild. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Der blev skrevet verdenshistorie, da det i 2015 til COP21 lykkes at få 195 nationer til at underskrive Paris-aftalen.

Med den bindende aftale skal landene sikre reduktioner i CO2-udledningen i en grad, der sikrer at stigningen i den globale middeltemperatur holder sig under to grader, og helst på 1,5 grader, i forhold til præindustrielt niveau.

4 korte om de to grader?

  1. Den globale gennemsnitstemperatur er steget med godt én grad siden industrialiseringen. Det skyldes, at mængden af CO2 og andre drivhusgasser i atmosfæren stiger, blandt andet fordi de frigives, når vi brænder kul og olie af.
  2. Godt én grad lyder måske ikke af meget. Men det er et globalt gennemsnit, og bag det gemmer sig mere markante stigninger i visse af verdens særligt sårbare egne, blandt andet Arktis.
  3. De stigende temperaturer har stor betydning for økosystemer, og giver desuden mere ekstremt vejr: Mere storm, regn og tørke.
  4. Hvis temperaturen stiger til over to grader over præ-industrielt niveau, vurderer nogle af verdens førende forskere, at vi kan overskride et kritisk punkt, hvor en række dominoeffekter på verdens klima kan forstærke opvarmningen.
Kilder: Sebastian Mernild, IPCC

Det skal landene konkret gøre ved at skære markant i CO2-udledningen inden 2030, og være CO2-neutrale i 2050.

Aftalen trådte i kraft i 2020, men på grund af corona er det først i år, at landenes indsats skal vurderes og diskuteres. Med andre ord: Landene skal i denne COP til "eksamen" i deres nationale plan for at reducere CO2-udledningen tilstrækkeligt de kommende år.

For en ting er at love det, en anden ting er at gøre det. Faktum er, at praktisk talt ingen af verdens lande endnu har en reel og fuldendt plan for, hvordan de skal leve op til Paris-aftalen. Heller ikke Danmark.

- De globale middeltemperaturer er steget med 1,09 grader siden det præ-industrielle niveau til det seneste årti, og videnskaben siger, at vi rammer 1,5 grad indenfor cirka ti år. Hvis vi skal have en chance for at nå Paris-aftalens overordnede mål med mindre end to graders stigning, skal der handles meget hurtigt fra alle landes side, konstaterer Sebastian Mernild.

2 Der skal laves et globalt marked for CO2

Premierminister Boris Johnson og Storbritannien er værter for topmødet. Foto: Leon Neal/AFP/Ritzau Scanpix

Ud over at landene individuelt skal have klimalovgivningen på plads, beskriver Paris-aftalen også, at der skal oprettes et globalt marked for CO2-kvoter . Altså, det skal koste at udlede CO2.

Sådan et marked findes allerede i EU-regi, men det giver udfordringer, når EU’s lande pålægges en afgift, andre lande ikke har. Derudover står EU også kun for en mindre del af Verdens samlede udledning. Derfor er et globalt marked enhver klimaeksperts hede drøm.

Men skal kvoterne kunne handles internationalt, så det koster mere for lande, der udleder forholdsvist meget, mens andre lande ligefrem kan få en økonomisk fordel? Og skal et land have ekstra kvoter, hvis det gennem skovetablering eller såkaldt carbon-capture-teknologi suger CO2 ud af atmosfæren?

Der er masser af ting, som landene skal blive enige om. Men et globalt CO2-marked og CO2 skat er et vigtigt værktøj, fastslår Sebastian Mernild.

- Mængden af CO2 i atmosfæren stiger stadig år for år. Vi er altså meget langt fra ambitionerne, og global handling er nødvendig.

3 Der skal skrues op for Robin Hood-ordning

Både den svenske klimaaktivist Greta Thunberg og pave Frans bliver blandt deltagerne til årets klimatopmøde i Glasgow. Foto: Vatican Media/Reuters/Ritzau Scanpix

En ting er at bygge vindmøller og udskifte benzinslugerne med elbiler for rige lande som Danmark. I verdens fattigste regioner er mulighederne ikke de samme.

Risikoen er, at verdens fattigste lande vil overtage vores brugte benzinbiler og fortsætte med at brænde kul og olie af, især som priserne falder grundet mindre efterspørgsel i de rige lande. Det er afgørende, at verdens fattigste lande kommer med på den grønne bølge. Derfor har verdens rigeste lande – igen i Paris-aftalen – lovet at give 100 milliarder dollars om året til den grønne omstilling i verdens fattigste egne.

En stor bedrift, der var afgørende for, at de fattige lande underskrev Paris-aftalen i sin tid. Det eneste problem er, at de rige lande ikke har holdt det, de har lovet.

Ifølge tal fra OECD er der blevet samlet 50-60-70 milliarder ind hvert år, siden aftalen trådte i kraft. Sidste år var rekord med 78.9 milliarder dollars. Det er naturligvis mange penge, men stadig et godt stykke fra det, der i sin tid blev lovet.

Grunden er en bunke mere eller mindre gode undskyldninger. Da USA under Præsident Trump ønskede at træde ud af Paris-aftalen, og dermed ikke give deres bidrag, manglede der penge i kassen, og andre lande følte det urimeligt at skulle betale mere, og så videre.

Men nu skal det være. Det er i hvert fald det helt store håb fra værtslandet, Storbritanniens, side, at landene endelig fordeler byrden og leverer på det, de har lovet.

Forsiden netop nu
Danmark

Kampen om corona-milliarden: Sådan bliver slagsmålet om ekstra hænder til sundhedsvæsenet

Danmark

Ulrik Wilbek kritiserer smitteopsporing: Antallet af selvisolerede eksploderer og risikerer at lukke samfundet

Danmark

Ekspert anbefaler nedlukning - lige nu: Omikron vil være dominerende inden nytår

Podcasts

29-årige Kasper: Jeg fungerer meget bedre som hjemløs

Danmark

Hver femte 16-30-årige: Ikke voldtægt hvis hun ikke sagde nej

Danmark For abonnenter

Færre bliver rygere: Fattige lande vil nu også kvitte tobakken

Danmark For abonnenter

371 DSB-kunder tog toget mellem Esbjerg og Odense uden mundbind - det skulle de aldrig have gjort: Bekymret ansat beretter om magtesløst personale, snyd og stor forvirring

Corona: Der var langt mellem mundbindene, da tillidsrepræsentant for togpersonalet i Syddanmark og Struer, Jimmi Schjødt Hansen, fredag steg på toget mellem Esbjerg og Odense.

Udland

Norges tidligere statsminister er død

Norges tidligere statsminister Kåre Willoch er død mandag.

Danmark For abonnenter

London har fået nok af lort – nu bygger de en super-kloak

Miljø: London er i fuld gang med at bygge en 25 kilometer lang kloaktunnel, også kaldet ”super-kloak”. For det kloaksystem, der eksisterer nu, er beregnet til maksimalt fire millioner mennesker.

Danmark

Populært håndværkerfradrag fjernet fra næste års finanslov

Danmark

Dall: Støttepartierne lagde regeringen i benlås og fik deres finanslov

Danmark

Flertal finder penge til bedre forhold for fødende efter tre år

Danmark

Efter tre årtier sænkes klasseloftet i de mindste klasser

Danmark

Formand om milliardaftale: Det kan fastholde sygeplejersker

Erhverv

Grøn omstilling af boliger kan tabe fart uden fradrag

Kultur For abonnenter

Standup-komiker Mark le Fêvre: - Når man joker med noget, tager man lidt af magten tilbage

Debat For abonnenter

Meningsmager Sebastian Dorset: I dag mener jeg ikke noget