Annonce
Lotte Hjortshøj har både hund og hest, og det er en de helt store årsager til, at hun ikke er flyttet til storbyen for at studere. Det valg, oplever hun ofte, at hun skal forsvare. Privatfoto
Indland

23-årige Lotte skal forsvare, at hun bliver boende i provinsen: - Folk har nærmest ondt af mig, fordi jeg ikke bor i byen

Unge føler sig ifølge ny forskning tvunget til at forsvare valget om at blive på hjemegnen. 23-årige Lotte Hjortshøj fra Thy er én af dem, som har valgt at pendle til sit studie fremfor at flytte til storbyen. Men selvom billedet af den mennesketomme provins er overdrevet, har fortællingen om storbyen som det eneste rigtige for ungdommen store konsekvenser.

Identitet: De er kedelige, arbejder som sosu-assistenter eller håndværkere, stemmer konservativt, har intet verdensudsyn og bliver tidligt gift og får børn.

Det er en række af de fordomme, som klæber sig til de unge, der bliver på hjemegnen og ikke drager til storbyen eller ud i verden for at tage en universitetsuddannelse.

23-årige Lotte Hjortshøj fra Thy har valgt at blive i Vestjylland og pendle til fysioterapeut-studiet i Holstebro. Og det har hun måttet høre for, når alle kammeraterne flyttede til Aarhus og Aalborg.

-  Det er et tabu at bo herude, hvor kragerne allerede er vendt. Jeg føler tit, at jeg skal forsvare mig, fordi folk nærmest har ondt af mig, når jeg ikke bor i byen og oplever at være "rigtig ung". Men jeg har lige så mange drømme som andre unge - og nej, de omhandler ikke at få børn tidligt og købe et hus, siger hun.

Lotte er langt fra den eneste, der har det sådan. Det viser et forskningsprojekt fra Syddansk Universitet, som Eva Mærsk har lavet som en del hendes ph.d.-studie i sociologi på Center for Landdistriktsforskning. 

-  Unge forbinder "at flytte sig geografisk" med en identitetsudvikling, hvor de har været ude og blive et fuldendt menneske, mens dét at blive boende i sin hjemby er forbundet med at stå stille. Derfor konstruerer "bliverne" en forsvarsfortælling for at undgå stigmatiseringen ved at bo det sted, de voksede op, siger Eva Mærsk.

Flugten fra landet

Når de unge kan fortælle, at de har "flyttet sig" opbygger de nemlig såkaldt symbolsk mobilitetskapital.

-  De beviser, at de er mennesker i geografisk bevægelse, hvilket de unge fra barnsben har fået at vide, de skulle være. Både familie, ældre, lærere og pædagoger har fortalt dem, at den eneste rigtige vej i livet er at tage ind til storbyen og blive til noget, siger Eva Mærsk.

I 2019 flyttede knap 90 procent af de unge, der tager en studentereksamen, til en større by, inden de fyldte 25 år. Tal fra Danmarks Statistik viser, at næsten halvdelen af alle flytninger i aldersgruppen 18-25 år i 2020 var til de store universitetsbyer Aalborg, Aarhus, Odense og København.

23-årige Lotte Hjortshøj må ofte gentage, at hun både kan lide at bo på landet, og at hun føler sig som et dannet menneske, når hun møder fordomme om, at det "rigtige ungdomsliv" leves i storbyen. Privatfoto. 

Urbaniseringen og unges tilstrømning til byerne er ikke et nyt fænomen. Men tallene er kun steget, og unge som Lotte Hjortshøj står derfor nemt som de fortabte tilbage på landet.

- Mange har spurgt, hvorfor jeg ikke bare flytter til Holstebro. Men jeg kan bare godt lide at bo herude, hvor jeg kan have min hest og nyde naturen. Det er dyrt at have hest, derfor har jeg også prioriteret at bo et sted, hvor jeg har kunnet have den til en overkommelig pris, siger hun.

Hendes gentagne forsvarsfortælling om, at hun faktisk godt kan lide at bo i udkanten, og det er vigtigt for hende at have sin hest, har mange mennesker svært ved at forstå, oplever hun.

- Jeg føler mig som en "rigtig ung" og i høj grad også som et dannet menneske, selvom jeg ikke bor i byen.

Enten fisker eller fra Indre Mission

Lotte Hjortshøj har da heller ikke stået helt stille geografisk. Sidste år flyttede hun 13 kilometer væk fra forældrene i havne- og barndomsbyen Agger til stationsbyen Hurup, der har knap 3000 indbyggere.

Hun ville gerne have sit eget sted, men stadig blive i området, og så har hun sit arbejde i Hurup ved siden af studiet.

De unge drager mod byen

Ungdomslivet i Danmark kredser i høj grad om uddannelse, som er noget, der mestendels foregår i byerne. Og når flere unge tager en videregående uddannelse, så drager endnu flere mod universitetsbyer som København, Aarhus, Aalborg og Odense. Knap halvdelen af de 18-25 årige, der flyttede i 2020, bosatte sig i én af de fire byer.

I 1989 forlod 8 procent af de unge landområderne til fordel for større byer, mens andelen i 2017 var steget til 16 procent. 

Samtidig har der i mange år hersket en samfundsdiskurs om udkanten som værende "den rådne banan", og at det er i byen, man lever et "rigtigt" ungdomsliv med uddannelse, socialisering og kulturliv. 

De senere år er de unge dog i stigende grad begyndt at flytte ud af byen igen, når de vil stifte familie. KL-mediet Momentum udgav i 2018 en analyse, der viste, at 14,3 procent af de fraflyttede unge vendte tilbage til deres hjemkommune, når de var fyldt 33 år. For Tårnby, Hedensted, Dragør og Kerteminde var det mere end hver femte, der vendte tilbage.

På den måde kan der næppe herske tvivl om, at den unge kvinde mener sit tilvalg af provinsen. Men det faktum, at Lotte er opvokset langt fra en storby, betyder også, at hun har været vant til at skulle forsvare sig.

- Det er nok exceptionelt for Agger, der ligger helt ude ved havet, men jeg er altid blevet spurgt til, om min far var fisker, eller om vi var fra Indre Mission eller en del af "Heavy Agger" (heavy-rock-miljø i Agger, red.), men vi er bare en helt almindelig familie, der godt kan lide at bo her, siger Lotte Hjortshøj.

Jeg er altid blevet spurgt til, om min far var fisker, eller om vi var fra Indre Mission, men vi er bare en helt almindelig familie, der godt kan lide at bo her.

Lotte Hjortshøj, 23-årig studerende

Det er tydeligt, at Lotte er træt af at gentage sig selv. Men den type klichéer har i årevis været provinsens lod som følge af centraliseringen, forklarer Eva Mærsk.

- Forskellige tendenser har skabt en samfundsdiskurs om, at det eneste rigtige sted at bo, er i storbyen. Det giver en fordel til bysbørnene, der har sit netværk og relationer der i forvejen, mens vilkårene er noget sværere for landbørn, fordi de vokser op i områder, vi ofte omtaler som problematiske eller uden muligheder. De er allerede bagud på point, når de flytter til byen, siger hun.

Naturligt at unge flytter

Seniorforsker Helle Nørgaard fra Aalborg Universitet er ekspert i danskernes flyttemønstre. Hun slår fast, at det er naturligt, at de unge flytter væk fra provinsen.

- Mange unge flytter væk fra land- og yderkommuner, men det gør de også fra andre kommuner. Det er ikke noget nyt i, at de drager ud for at skabe en identitet, uddanne sig og opleve noget nyt, siger seniorforskeren.

Både familie, ældre, lærer og pædagoger har fortalt dem, at den eneste rigtige vej i livet er at tage ind til storbyen og blive til noget.

Eva Mærsk, ph.d.-studerende på Syddansk Universitet

Men op til en femtedel flytter også tilbage til land- og yderkommunerne. Tallet varierer dog meget fra kommune til kommune.

- De lidt ældre unge flytter i stigende grad væk fra de store byer og i det hele taget har der i de senere år været en øget tilflytning fra andre dele af landet til land- og yderkommuner. Der vil også altid være nogle, der flytter tilbage, primært når de vil stifte familie og skal købe et hus, der er til at betale, siger Helle Nørgaard.

Skader sammenhængskraften

At fortællingen ikke matcher virkeligheden kan ifølge Helle Nørgaard være problematisk.

- For de unge er der ingen tvivl om, at diskursen om, at "de kloge" flytter og videreuddanner sig, og "taberne" bliver tilbage, betyder meget for de unge. Men faktum er, at langt fra alle unge mennesker drømmer om at flytte til storbyen. For "bliverne" har det lokale stor værdi, men de skal bruge en del kræfter på at forklare og berettige, at de bliver tilbage, siger hun.

Hos Egon Noe, der er professor og leder af Center for Landdistriktsforskning ved Syddansk Universitet, vækker tendensen bekymring.

- Når flere unge tager en videregående uddannelse, som ligger i byerne, så dræner vi samtidig landdistrikterne for en god del af de ressourcestærke unge og bilder dem ind, at det er i byerne, at alt sker.  Det forstærker segregeringen i befolkningen, og det går ud over sammenhængskraften, når vi mister fornemmelsen for hinanden, siger han.

De reelle konsekvenser vil vi først for alvor se om nogle år, mener professoren. Men udviklingen har allerede sat sine spor.

- Vi mangler de varme hænder og håndværkerne i hele landet som aldrig før, men det er også sværere at skaffe uddannet arbejdskraft i landdistrikter. Vi fjerner os fra hinanden og undervurderer betydningen af, hvad der foregår i produktionsdanmark, og det bliver et tab for os alle sammen på den lange bane, siger Egon Noe.

Når Lotte Hjortshøj er færdiguddannet, kan det godt være, at hun flytter længere ned i landet, men planen er ikke at søge mod storbyen. Hun vil fortsat prioritere at kunne have sin hest og  naturen lige om hjørnet.

- Det er en skam, vi skal forsvare det. Færre folk herude gør også, at vi ikke har flere butikker, caféer og fritidstilbud. Det er en ond cirkel, og det er en svær kamp at føle sig som ene taler for udkanten, siger hun.

Forsiden netop nu
Danmark

Formand for landdistrikter om penge til sportshaller i bytte for flere vindmøller og solceller: - Det er slet ikke nok

Kultur

Cirkusrevy uden Ulf og Lisbet: Velsmurt underholdning, men ingen latterkramper

Danmark

Se billederne: Kom med ind i Victor og Birgittes vilde drømmehus med 360 graders terrasse, snedkerkøkken og privat shelter direkte ned til åen

Podcasts

Lyt til 'Det blå hjørne': Støjberg og Vanopslagh debatterer muligt landsforræderi og uddeler blå mærker til Messerschmidt og Krarup

Udland

Ukraine: Ny russisk offensiv i øst kan få afgørende følger

Udland

Etiopisk biolog er genvalgt som WHO-chef

Kultur For abonnenter

Smartphone fylder 15 år: Teenageren i vores lomme

Smartphone: Det var noget galt i bilens lastrum. Den afghanske dreng og de øvrige flygtninge havde svært ved at trække vejret, og der var ved at udbryde panik, for ingen kunne høre dem råbe eller banke på vognens sider.

Indland

Endnu et tilfælde af abekopper konstateret i Danmark

Der er konstateret endnu et dansk tilfælde med abekopper.

Danmark

Færre fugle, døve marsvin og flere invasive arter ved Vesterhavet: Forsker kalder planerne om 10.000 vindmøller i Nordsøen for 'verdens største marinbiologiske eksperiment'

Klima: Der skal være 10.000 vindmøller og en håndfuld energiøer i Nordsøen inden 2030. Det skal alt sammen forbindes med store kabler til både Danmark og Centraleuropa og sikre grøn strøm til over 200 millioner mennesker.

Erhverv

Så kommer kameraerne for alvor op på fiskekutterne: - De skal dokumentere, at reglerne overholdes

Danmark

- Historisk selvmål af Putin: Eksperter gør status på tre måneders krig i Europa med ukrainsk lykke på slagmarken

Erhverv

Kristian bor i en campingvogn og vender hver en krone, mens han uddanner sig på ny: - Vi har brug for at se på, hvordan det ikke er urealistisk for voksne at lave et sporskifte

Læserbrev

Stop nu den afgiftsrabat for plug-in-hybridbiler

Læserbrev

Den lokale håndværker kan være med til at sætte en prop i Putins gas

Erhverv

Hylder boykot, men sælger stadig selv Ecco-sko: Nu trækker Niels Flemming Hansen sig som ordfører

Indland

To forfattere udtræder af Det Danske Akademi og gør plads til nye

Læserbrev

Bonnichsen: Regeringen burde sidde på anklagebænken og for længst være faldet på sagen