Annonce
Danmark

159 brandofre mindes, mens deres sag samler støv i 18 arkivkasser

Hvis der kommer nye relevante oplysninger i sagen om branden på Scandinavian Star, skal politiet undersøge dem, udtalte Folketinget i april sidste år. Men de eksisterende oplysninger er uregistrerede og ligger i et syndigt rod i politiets arkivkasser. Så bliver det vanskeligt at vurdere, hvilke oplysninger, der er nye, og som skal undersøges, lyder kritikken op til en ny debat i Folketinget om sagen. Arkivfoto: Joakim Roos/Pressens Bild/AFP/Ritzau Scanpix
Folketingets partier blev sidste år enige om noget, der synes banalt: Politiet skal undersøge nye oplysninger med relevant betydning for sagen om mordbranden på Scandinavian Star for over 30 år siden. Men politiet har ikke registreret tidligere oplysninger og kan derfor ikke vurdere, om en oplysning er ny eller gammel, lyder kritikken forud for en ny forespørgselsdebat på Christiansborg.
Annonce

Scandinavian Star: Hos Københavns Politi står der 18 arkivkasser med betydning for en helt bestemt sag. Indholdet består af dokumenter, som folk med støvallergi nok bør holde sig fra. Der er muligvis en del af politikorpset, der går rundt med denne lidelse, for dokumenterne er der tilsyneladende ingen, der skal nyde noget af at tage sig af.

De handler om mordbranden på Scandinavian Star, som for godt 30 år siden  kostede 159 menneskeliv. Men ingen ved, hvad der mere præcist står i papirerne, for ingen har gennemgået dem systematisk, og de er uregistrerede. Det har justitsminister Nick Hækkerup (S) tilkendegivet skriftligt til folketingsmedlem Søren Søndergaard fra Enhedslisten.

Han har i adskillige år beskæftiget sig politisk med den opsigtsvækkende sag.

- Jeg mangler fuldstændig ord for, hvor forundret jeg er over, hvordan man således behandler en mordsag med 159 ofre - en mordsag, som aldrig forældes, siger Søren Søndergaard.

En pårørende til to af af disse 159 ofre er Mike Axdal. Han var selv med om bord, men slap levende ud af flammerne. Det gjorde hans far og hans bror ikke. Han har siden allieret sig med alskens sagkundskab og samlet en lang række mistankefremkaldende oplysninger, der indikerer, at skibet kan være sat i brand med forsikringssvindel for øje.

- Det er så krænkende for retsbevidstheden hos de mennesker, der er forurettede. Det er, som om den sag bare ikke må opklares, siger han.

Annonce

Mindedag i uvished

Mike Axdal er talsmand for offer- og pårørendeforeningen, som netop har sat en ny dato for den coronaforsinkede 30-års-markering af den dystre nat på Skagerak, 7. april 1990, da skibet var på vej fra Oslo til Frederikshavn. Det bliver 26. september i netop Frederikshavn, medmindre coronaen igen får arrangementet udsat.

Det kommer til at ske i selskab med den velkendte uvished, for en opklaring ligger ikke og venter lige om hjørnet. Det står klart i forbindelse med den forespørgselsdebat om den aldrig efterforskede drabssag, der ventes i Folketingssalen sidst i oktober eller i november. Den er rejst af netop Søren Søndergaard med opbakning fra Radikale Venstre, SF, Alternativet, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

Forespørgselsdebatten kommer som en reaktion på en DR-dokumentar, der blev sendt i foråret.

Annonce

Princip contra praksis

En tilsvarende forespørgselsdebat blev rejst i april sidste år af Dansk Folkepartis Peter Kofod efter længere tids fokus på mordbranden her i avisen Danmark.

Her gentog folketingspartierne en juridisk kendsgerning: At en mordbrand som den på Scandinavian Star aldrig forældres. Den vil i princippet altid vil være under efterforskning. Forespørgselsdebatten sidste år blev rejst, fordi det har branden i praksis ikke været.

Som konklusion på sidste års behandling i Folketinget blev partierne enige om en formulering, der var som hentet ud af en begynderbog for politielever, om, at hvis der opstår nye oplysninger om branden, bør de undersøges.

Annonce

Oplysninger ikke registreret

Men det er, viser det sig, slet ikke er så ligetil at afgøre, hvad der måtte være nyt i sagen. Det skyldes, at de oplysninger, man allerede har, er svære at vurdere, eftersom de ligger bortgemt i de 18 arkivkasser og ikke er journaliseret.

Det oplyste justitsministeren, da Søren Søndergaard  i forbindelse med den kommende forespørgselsdebat bad om specifikke oplysninger fra dagene lige efter branden.

”Københavns Politi kan oplyse, at der ikke foreligger bilagsfortegnelser eller journallister fra den oprindelige sag om Scandinavian Star (...) Det skal hertil bemærkes, at Københavns Politi ikke har foretaget en egentlig gennemgang af alle sagens dokumenter (ca. 18 arkivkasser) ...,"  hed det blandt andet i svaret fra justitsministeren.

Annonce

- Så ved man ikke, hvad der er nyt

Efter Søren Søndergaards opfattelse kan tingenes tilstand, som de beskrives i svaret fra ministeren,  umuligt forenes med Folketingets tilkendegivelse sidste år om, at alle nye oplysninger skal undersøges:

- Det helt store problem for mig er, at så ved man ikke, hvad der er nyt. Hvordan skal man vurdere nye oplysninger; hvordan kan man overhovedet vide, hvilke oplysninger, der er nye, når man ikke engang kender de gamle, er spørgsmål, der melder sig, siger Søren Søndergaard.

I det hele taget vækker svaret i sig selv bekymring, mener han:

- Jeg synes, det er relativt chokerende, at man i Skandinavens største mordsag i fredstid, en ufattelig stor sag, ikke kan kan finde frem til helt elementære og åbenlyse oplysninger. Her skal vi lige huske på udgangspunktet, nemlig at jeg i forbindelse med den kommende forespørgselsdebat bad om at få udleveret nogle bestemte papirer om ejer-og forsikringsforhold fra nogle helt bestemte datoer: 9.-11. april 1990.


Hvordan skal man vurdere nye oplysninger; hvordan kan man overhovedet vide, hvilke oplysninger, der er nye, når man ikke engang kender de gamle?

Søren Søndergaard, medlem af folketinget for Enhedslisten


- At sende de dokumenter frem burde tage mindre end fem minutter, hvis de var journaliseret. Det er de så ikke, og jeg kan så også forstå, at papirerne må ligge i et syndigt rod  i kasserne, når de ikke engang er datoordnede, siger Søren Søndergaard.

Annonce

Mellem to stole

Når efterforskningen gennem de godt 30 år ligner noget, der har solidt fodfæste i tomrummet mellem hulter og bulter, hænger det sammen med, lyder en gennem årene ofte fremsat kritik, at Norge, Sverige og Danmark i sin tid delte myndighedsansvaret mellem sig.

Nordmændene fik som opgave at politiefterforske branden, som ingen tvivler på er påsat. Svenskerne fik ansvar for slukning og redning, danskerne skulle fastlægge ejer- og forsikringsforhold samt færgens sikkerhedsforhold.

Det førte i Danmark til en retssag om sikkerhedsforholdene om bord, ikke om branden som sådan. De blev vurderet til at være så elendige, at den danske reder Henrik Johansen, færgeselskabets danske direktør, Ole B. Hansen, samt skibets norske kaptajn, Hugo Larsen, hver blev idømt et halvt års hæftestraf.

Men spørgsmålet om ejerskab og forsikring faldt mellem to stole. Danmark lavede ikke decideret efterforskning, men nøjedes med de, viste det sig senere, falske oplysninger om ejerforholdene, der kom frem i forbindelse med søforhøret lige efter branden. De oplysninger, danskerne havde om disse forhold, var ubrugelige for den norske kriminalefterforskning, er det blev fastslået i en norsk kommissionsundersøgelse. Mistanker om forsikringssvig, der har været rejst og begrundet i  Danmark, er således ikke efterforsket.

En af de hovedmistænkte er en dansk forsikringsmægler bosat i Spanien. Han bedyrede ikke helt uventet sin uskyld, da avisen Danmark talte med ham for godt to år siden.  Han fortalte samtidig, at han ikke en eneste gang er blevet kontaktet af dansk politi eller af andre danske myndigheder om sagen.

Det skete heller ikke, efter at han nogenlunde samtidigt var blevet decideret politianmeldt for at være medansvarlig for mordbranden. Det var der ingen grund til, da manden over for avisen Danmark havde afvist at have nogen rolle i sagen, forklarede politiadvokat i Københavns Politi Dorit Borggaard 9. januar sidste år.

Annonce

Ikke trængt igennem

Som del af den nu over 30 år lange og aldrig afsluttede tragedie er Mike Axdal grundigt træt af,  at det aldrig er trængt helt igennem, at ejer- og forsikringsforholdene ikke har været genstand for en kriminalefterforskning.

- Igen og igen hører vi om "den oprindelige sag" og om mulighederne for at genoptage efterforskningen. Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen: Der er ingen efterforskning at genoptage; der er en efterforskning at gå i gang med, siger Mike Axdal.

Det synspunkt deles af Søren Søndergaard.

- Jeg har altid afholdt mig fra at have nogen teori om hvem, der er skyldig i hvad. Men jeg mener, at en så voldsom  sag skal gennemefterforskes. Jeg forstår ikke, at man taler om "den oprindelige sag". Mig bekendt har vi en uopklaret sag, hvor 159 mennesker er blevet slået ihjel. Dét er sagen.


Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen: Der er ingen efterforskning at genoptage; der er en efterforskning at gå i gang med.

Mike Axdal, overlevende fra skibsbranden og pårørende til til to dødsofre


Københavns Politi oplyser skriftligt til avisen Danmark, at der med udtrykket "den oprindelige sag," menes den sag, "der endte med tiltale mod reder Henrik Johansen, direktør Ole B. Hansen og kaptajn Hugo Larsen for brud på lov om skibes sikkerhed m.v.”.

Derudover afviser Københavns Politi både at kommentere den kritik, der rejses, og at besvare spørgsmål fra avisen Danmark, blandt andet om hvordan politiet på den beskrevne baggrund kan identificere, om en oplysning i sagen er ny og derfor skal undersøges.

Skibsbrand med 159 døde

  1. Færgen Scandinavian Star brød i brand om natten 7. april 1990, da den befandt sig i Skagerrak på vej fra Oslo til Frederikshavn. 482 personer - herunder 99 besætningsmedlemmer - var om bord. 159 af dem mistede livet som følge af branden.
  2. Det viste et sig, at ilden var opstået seks forskellige steder på forskellige tidspunkter. Det antages, at brandene er påsatte
  3. Det er aldrig opklaret, hvem der gjorde det og hvorfor. Ingen er derfor dømt for branden.
  4. Til gengæld blev kaptajnen, rederen og direktøren som en udløber af brandsagen i 1993 dømt for overtrædelse af lov om skibes sikkerhed. De fik hver et halvt års hæftestraf, som er frihedsstraf under mildere former end fængsel. Den strafform findes ikke mere.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Debat

Debat: Sygepleje er ikke et kvindefag

Annonce