Annonce
Ægproducent Bent Jensen har i snart 30 år produceret 35 millioner æg om året til de danske forbrugere. Siden EU forbød traditionelle bure til hold af æglæggende høner, og dansk detailhandel udfasede æggetypen i  2016, har det kostet landmanden knap 40 millioner at efterkomme omverdenens ønsker. Foto: Ditte Birkebæk Jensen
Danmark

Ægget lægges på landet - men vejen til påskebordet dikteres af forbrugerne

Landmanden leverer æggene til påskefrokosten, men det er os, som smider æggebakken i kurven, der bestemmer, hvordan de produceres. Det ved Bent Jensen fra Ølgod. Han har på under 10 år brugt knap 40 millioner på at skifte buræg ud med skrabeæg, så produktionen følger omverdenens ønsker.

Interview: Marker, siloer og store produktionsbygninger omkranser den lange grusvej, som min stakkels bybil må tilbagelægge i sneglefart for at ramme gården Lille Hejbøl ved Ølgod. Her har 62-årige Bent Jensen hjemme, og han er en landets største ægproducenter.

For ligegyldigt hvor langt, der er ud på landet, kommer vi ikke udenom, at ægget hverken lægges af fantasifostret påskeharen eller af kassedamen i supermarkedet. Den lægges af ægte høner i landbruget. Således har Bent Jensens 115.000 høner i næsten 30 år lagt godt 35 millioner æg om året. Det giver producenten en vis erfaring udi det foretagende, alligevel producerer han æg efter forbrugernes ønsker. Og det har på under 10 år kostet knap 40 millioner kroner.

- Det er forbrugerne og detailhandlen, der sætter dagsordenen for dansk ægproduktion, og det er fint, for det er dem, som vi lever af. Men I, der køber vores æg, må også godt huske på, at vi landmænd faktisk gør det, vi bliver bedt om, også når det koster rigtig mange penge, siger Bent Jensen fra bordenden i stuehusets køkken.

Bent Jensen er nemlig en af de mange danske producenter, som har sagt farvel til burhøner. Først kastede han 24 millioner kroner efter såkaldte ”berigede” bure med mere plads til dyrene, da EU i 2012 forbød de traditionelle bure. Og siden kom en regning på 15 millioner kroner, da han måtte skrotte burene helt og satse på fritgående skrabehøner i 2019, fordi dansk detailhandel i 2016 besluttede at udfase buræg fra kølediskene. Argumentet var at imødekomme forbrugernes behov.

I dag kan du stort set ikke opstøve buræg i supermarkedet, så skal du immervæk lede godt efter dem. Det gør, at salget i slutningen af 2020 landede på 16 procent. I 2015 – altså før udfasningen – dominerede buræg ellers salget med hele 48 procent.

Farvellet til buræg

40 millioner kroner er nok en udskrivning for de fleste. Stod det til Bent Jensen, så havde han også stadig buræg, hvis der altså var nogen at sælge dem til. Det skyldes dog ikke kun pengene.

- Der har været burhøner på Lille Hejbøl siden 1973 og til 2019, og det har alle dage været en fantastisk produktionsmetode med både de gamle bure og de nye bure. Det krævede færre mandetimer, og det var mere miljøvenligt. Og så havde vi en høj æg-ydelse og lav dødelighed, der vidner om, at dyrene havde det godt, siger Bent Jensen.

Tanken om høner i bure er i sig selv ikke tiltalende, og debatten er ej heller ny, men bobler stadig. Akkurat før årsskiftet var et dansk forbud igen oppe at vende i Folketingssalen, ligesom nogle af Europas største fødevarefirmaer i marts meldte ud, at de dropper buræg og samtidig opfordrer EU til et forbud.

Høner udenfor bure har en højere dødelighed. Det skyldes blandt andet, at de har nemmere ved at hakke og stresse hinanden i store flokke. En af løsningerne er at give dem materiale som "pickstones" på billedet, der kan beskæftige dyrene. Privatfoto

Når landmanden nævner, at dyrene faktisk havde det godt i burene – altså under den præmis at det er produktionsdyr - så hænger det fint sammen med, at eksperter og studier i årenes løb har fremhævet, at burhøner har en lavere dødelighed. De skånes nemlig i højere grad for stress og hak fra artsfæller, som høner på friland kan udsættes for.

I de berigede bure, som Bent Jensen selv nåede at have i en håndfuld år, og som stadig er lovlige, har dyrene tilmed adgang til siddepinde og støvbad.

Hvad angår miljøpåvirkningen, gjorde transportbånd under burene det nemmere at håndtere gødningen og dermed ammoniakudledningen. At hønerne var i mindre kontakt med egne efterladenskaber, holdt også lettere sygdom fra døren.

Æg til alle

Det kræver altså mere arbejde at kvitte burene. For Lille Hejbøl har skrabehøner ligeledes gjort, at der i dag er 1,5 mand mere ansat, mens omkostningerne til foder er steget, fordi dyrene nu forbrænder mere. Dødeligheden har Bent Jensen dog fået ned på 5 procent, men den lå stadig lavere i burene med 3,5 procent. Dertil skal det siges, at hønerne slagtes seks uger senere end tidligere.

- I dag er jeg blevet glad for skrabeægsproduktion. Jeg kan ikke tillade mig andet, siger Bent Jensen.

For at undgå, at dyrene hakker på hinanden, får de en masse rodemateriale, de kan beskæftige sig med. I forhold til sygdom er konklusionen, at det går meget fornuftigt. Antibiotika har Lille Hejbøl i hvert fald stadig ikke fået brug for, lyder det fra landmanden.

På Lille Hejbøl lægger 115.000 skrabehøner 6,5 ton æg om dagen. Foto: Ditte Birkebæk Jensen

Når man spørger ham, hvorfor valget faldt på skrabeæg, kommer svaret prompte:

- Det er meget enkelt, her er ikke plads nok til at have samme antal dyr udendørs. Og så har jeg tiltro til, at skrabeægget er kommet for at blive. Det er tilmed den billigste type i dag, som passer godt med min holdning om, at der skal være æg til alle.

Lange investeringshorisonter

Det er vigtigt for Bent Jensen, at tilbageblikket på de krævende omlægninger ikke skal lyde som en jammerdal. Det har imidlertid langt fra været hverdagskost.

- Det er temmelig dyrt at investere i nye produktionsformer, og med afkastet i dansk landbrug, tager det gerne 15 år at få afskrevet investeringer i den størrelse. Derfor har vi en forventning om, at vi får lov til at slide tingene i bund og få det maksimale ud af det, siger Bent Jensen.

I dag er Bent Jensen glad for omlægningen til skrabeæg, når det nu skulle være sådan. Dødeligheden er dog stadig lidt højere, ligesom foderforbruget er steget og miljøpåvirkningen er vanskeligere at styre, når hønerne går frit. Foto: Ditte Birkebæk Jensen.

Det var heller ikke lutter lagkage at gå i banken igen i 2018, da det skulle være helt slut med burhøner på Lille Hejbøl. Det krævede mange møder, før Bent Jensen fik grønt lys til endnu en omlægning.

- Det var meget ubehageligt at bede kreditorer om penge igen, men vi var heldige, at det fik en god drejning. Jeg må også sige, at det var en ulykkelig tanke at skulle kaste så mange penge i en produktionsgren, jeg aldrig havde prøvet at arbejde med før. Men vi satte os ind i det, og nu er vi heldigvis videre, siger Bent Jensen.

Mink må vise vejen

Bent Jensen tog sidste del af afskrivningen for de berigede bure sidste år. Det gav ikke ligefrem sorte tal på bundlinjen. Den nye investering på 15 millioner i skrabehøner piller samtidig ved, hvor længe landmanden har tænkt sig at fortsætte.

- Vi kan godt få økonomien til at hænge sammen, så jeg har givet mine kreditorer hånd på, at vi stadig er her om 15 år. Der er jeg 77 år, så det kan godt være, jeg sidder mere på kontoret til den tid, siger han og griner.


I dag er jeg blevet glad for skrabeægsproduktion. Jeg kan ikke tillade mig andet.

Bent Jensen, Ægproducent ved Ølgod


Humøret er intakt, så længe prisen på skrabeæg også giver mening for ham som producent.

Landmanden tror til gengæld, at det med at omlægge landbruget efter forbrugernes ønsker har fået nyt fokus efter minksagen og med en grønnere fremtid i sigte.

- Vi vil gerne omstille os, men vi er nødt til at kunne følge med økonomisk. Og hvis vi ikke kan det, så mener jeg, man skylder os at blive sendt godt videre. For man skal huske, at det er hele familier, som risikerer alt. Men min fornemmelse er, at politikerne efter minksagen har lært den lektie, selv om det er på en kedelig baggrund, siger Bent Jensen.

På den note vender jeg snuden tilbage til byen, en vej, som æggene kender bedre end mig. Og mens siloerne bliver lavere i bilens bagrude, har et bestemt budskab ramt mig. Landmanden producerer det, som jeg køber på godt og ondt. Det kunne man da godt tænke lidt mere over, når påskebordet lige om lidt skal dækkes.

Forsiden netop nu
Danmark

CO2-afgift koster tusindvis af job: Se, hvor i landet det rammer hårdest

Danmark

Nul mundbind og coronapas vækker glæde: "Jeg er fra England, og jeg har ikke været hjemme i 2,5 år."

Danmark

Topnazistens lillebror reddede mange fra de tyske kz-lejre: Men helten Albert endte selv som udstødt og glemt - fordi han hed Göring

Podcasts

Lyt: Messerschmidt vandt – og hvad sker der nu?

Danmark

Kommission skal hjælpe minoritetskvinder til frihed

Udland

USA anmoder om møde i FN og genbekræfter støtte til Ukraine

Udland

39 personer ventes døde efter bådulykke ved Floridas kyst

USA's kystvagt forventer ved solnedgang torsdag at indstille søgningen efter 34 personer, der har været savnet efter en bådulykke ved Floridas kyst.

Kultur For abonnenter

5 stjerner til finsk drama: Sovevogn mod verdens ende

Film: Unge, finske Laura ved ikke helt, hvor hun vil hen i livet. Hun ser helst sig selv som del af kæresten, russiske Irinas kulturelt elitære slæng, men føler sig langt mere som det kiksede og akavede påhæng, der konstant befinder sig uden for cirklen og drilles, fordi hun hverken kan holde rigtigt på et vinglas eller udtale forfatterikonernes navne rigtigt.

Kultur For abonnenter

Kunstfilm med vanvittig spændingskurve: Dansk dokumentar går tæt på Leonardo da Vincis mystiske værk

Dokumentarfilm: Den afsindige historie om Kristus-maleriet "Salvator Mundi" åbner i New Orleans, hvor kunstjægeren Robert Simon opdager et glemt værk af Leonardo da Vinci i et skummelt auktionshus og erhverver det for blot 1175 dollars.

Danmark

Forsker overrasket: Corona-utryghed har ikke sat sig i denne gruppe

Danmark

Mette kæmper for retten til at dø: Regeringen vil give ældre ret til at fravælge genoplivning

Danmark

Regeringen vil give check til danskere ramt af høje gaspriser

Kultur For abonnenter

Filmanmeldelse af 'Lamb': Kan de gamle islandske fortællinger lære det egocentriske, moderne menneske noget om sig selv?

Indland For abonnenter

Hvert tredje barn har oplevet at blive krænket på internettet

Erhverv

Trods chipmangel: Apple sætter rekord med milliardsalg

Kultur For abonnenter

Filmanmeldelse: 'Tag min hånd' med Mille Dinesen er enten halvsjov komedie eller et relativt morsomt drama

Debat

Tre ministre i debatindlæg: Antisemitisme skal ikke slå rødder i Danmark